Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Med eskimoer og indianere. Paa ski og snesko gjennem Kanada og Alaska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MED ESKIMOER OG INDIANERE
405
forstod, at den behagelige bestilling som morgenkok var
æslet — „gjesten". Jeg fik da ogsaa beholde den hele
tiden. Det var sandelig vel, ekspeditionen havde én mand,
som kunde komme sig ut av soveposen om morgenen.
Morgenstellet var forøvrig ikke meget indviklet. Det dreiet
sig hovedsagelig om at varme op, hvad der var igjen fra
aftensmaten. Mens jeg holdt paa med dette, havde jeg tid
til baade at tænke og skrive. De andre snorket, saa teltet
skalv. Da jeg var nogetnær færdig, begyndte jeg at vække
mine fæller. Det tok sin rundelige tid. Varmen fra ovnen
virket som sovepulver paa dem. Men omsider kom de sig
paa benene, og frokost blev indtat. Saa pakket vi paa
slæderne, tok teltet ned — og drog videre.
Flere av de ældre skibsofficerer paa Herscheløen havde
uttalt sin frygt for, at vi var begyndt for tidlig paa vor færd.
Erfarne som mange av dem var fra mangfoldige slike
slædereiser, mente de, at elvene ikke endnu helt havde lagt sig.
Vi sandet snart, at de havde havt ret. Elven begyndte at
sno sig i krappe slyngninger mellem steile fjeldpas og var
mange steder aapen, saa passagerne blev yderst snævre.
Med fryd hilste jeg igjen efter 2Vs aars forløp paa virkelig
realt fjeld. De steile bredder var optil 400 fot høie og
bestod av fast fjeld — i motsætning til de muldbakker og
mosehauger, vi havde færdedes i. Jeg visste ogsaa, at vi
paa denne dag skulde naa indenfor trægrænsen, og gik i
spænding for hver omdreining av vor vei. Og da endelig
det første grantræ stod mot himmelen oppe i fjeldskrænten
— en noksaa forpjusket og forblaast liten julebusk, som
hang ut av en revne — gjorde det et forunderlig indtryk
av, at nu var vi ute av polarstrøket, paa mere hjemlig,
menneskelig grund. Jeg kunde i øieblikket ha sluppet alt,
hvad jeg havde at passe og klatret op i fjeldet for at ta og
føie paa den krokete stamme og indsuge duften av gran —
av skogen, skogen —!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
