Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVSLUTNING.
427
satte sin kurs mot King Point. Da jeg som nævnt havde
lovet doktor Wight at ta ham ombord, var der ikke andet
for os at gjøre end at snu og følge efter. Stor beten var
det jo ikke. „Alexander" og „Jeanette" la op, og vi gjorde
det samme, da vi kom paa siden. Saasnart vi havde faat
Sten iland og doktoren ombord, snudde vi og gjenoptok vor
fart. Utfor Kap Sabine stoppet vi og sendte en baat over
til „Bowhead", som endnu laa der, for at faa noget
hval-olje. Det var doktor Wight, som raadet mig hertil for
Mannis skyld, som aldrig kunde bli kvit sin forkjølelse.
Efter etpar timers gang kom maskinisten og meldte, at
hele maskinrummet var fuldt av vand! Jo tak! Det var
altsaa i al stilhed virkningen av vinteren, — vi var læk!
Vi tok straks fat paa pumperne, men fandt, at der ikke var
mere vand i bunden av skuten, end der pleiet være. Det
viste sig da, at hele ulykken var noget gammel is
indenbords, som pludselig var smeltet og havde aapnet
forbindelsen mellem maskin- og storrum, hvorved alt vandet randt
agterover. Dengang slåp vi med skrækken.
Motoren arbeidet godt, og vi gjorde 3 knob. Et litet
pust av øst med dønning tydet paa, at bugten utenfor
Mackenziefloden var aapen. Vi kom endelig rundt utenom
isen og satte vor kurs vestover. Vinden frisket, og
dønningen gik stor. Da jeg kl. 6 næste morgen kom paa dæk
havde vi King Point agtenfor tvers. Jeg fik kikkerten op
og fandt frem de kjendte steder, vraket, husene og korset.
I den klare luft strakte det sig høit mot himlen —: Hils
hjem! Hils hjem!
Det blaaste friskt fra sydøst, og vi havde fin fart
vestover. Da vi kom til Herscheløen, laa den omgit av is.
Men hvad gjorde det os! Vi havde intet at gjøre paa øen
og lo nu av de kloke herrer skippere, hvis sidste ord til
os havde været, at vi maatte gaa ind paa havnen og bli
rolig liggende der i mindst 14 dage; nu saa vi foran os •—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
