Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
NORD VESTPASSA GEN
veien saa kort som mulig og passerte mellem Sledge Island
og land. Da vi passerte østover under Nomelandet om
eftermiddagen, løiet vinden efterhaanden av til ganske svak
bris. Det gik svært langsomt fremover.
— Nu, Lund, sa jeg, som jeg gik og drev paa dækket
i den deilige eftermiddag, — De, som vet raa for alt, kan
ikke De faa sat storseilet vort? Dette var formeget for
Lunds stolthed, og ikke længe efter var storseilet oppe. Vi
tok os i o ikke ut som nogen lystkutter just, men farten
EN HOLMEN KOLD AG I NOME.
blev betydelig bedre. For den lille bris, vi havde, gled vi
raskt fremover. Nu saa vi husene i Nome dukke frem.
En time endnu denne bris, og vi vilde være fremme. Men
skjæbnen vilde det anderledes, og det blev blik stille. De
maatte nu kunde se os fra byen, og vi heiste vort flag. Et
litet vindpust bragte os av og til litt fremover, men stort
var det ikke. Vi saa nu lysene tændes i byen og fandt
situationen meget kjedelig. Pludselig dukket der en liten
dampchalup frem like ved os; pipen, hujen og skriken —
amerikanernes uttryk for begeistring — lød op imot os.
Saa mørkt det var, kunde vi dog se det norske flag sammen
med the stars and stripes paa chalupen. Vi var altsaa gjenkjendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
