Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD KONG HAAKON VII’S LAND
471
jeg ikke. Jeg haaber, at det var af Raseri over at have
skaaret sig paa det.
Skønt vi havde brugt 13 Dage til at naa Kap Crozier
(jeg havde beregnet 7), var jeg dog endnu sangvinsk nok
til at tro, at vi kunde køre hjem paa 5. Det var jo endelig
kun 100 Kvartmil. Paa en bedre Aarstid og med lettere
Slæder skulde det kunne lade sig gøre, selv om vi havde
maattet slagte nogle af Hundene. Derfor lod jeg kun 4
Dages Proviant blive tilbage.
Til Middag denne Dag spiste vi Marvsuppe, kogt paa
Marvbenene af de 4 Ren. Man vogte sig for Graadighed
med en saadan Ret. Det herlige, koghede fede Stof gled
saaledes ned, sulten var man jo efter en anstrængende Dag.
Men det gled ned efter en for stor Maalestok. Ristvedt,
der havde „en Mave som en Harmonika", skønt han ikke
»
var Sømand, fortalte mig ondskabsfuldt bagefter, da Maden
vel var nede, at han paa det foregaaende Aars Slædetur
havde trakteret Kapteinen med samme Ret, og med
Resultatet en grundig Mavepine. Jeg slåp ikke heller for den.
16de April. Søndag den 16de April laa vi over for daarligt
Vejr. Vi var blot en lille Tur sammen oppe i Landet og saa
da, at der indenfor Kap Crozier Bakkedraget skærer sig en
Sænkning tværs over Land fra Alexandra Strait til Simpson
Strait. To Ryper fløj forbi os. Der syntes ikke at være
Mangel paa dem. Vi havde jo allerede jævnligt set nogle,
saa at vi havde god Udsigt til at faa lidt i Gryden, om vi
vilde lægge os efter den Jagt. Vi saa ogsaa den første
Snespurv. Den fløj foran os, satte sig hist og her og
pillede i Sneen.
Der hvor Aasryggen sprang ligesom bastionagtig frem
imod selve Depotpynten, byggede vi en Varde. Jeg haabede
at kunde se den fra „Land seen by Rae" for at have et
bestemt Punkt at sigte til. Saa luskede vi ned for at
krybe i vore Poser. Vi frøs, thi det blæste stift; det føg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
