Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD KONG HAAKON VII’S LAND
495
Toppen laa der en meget stor Vandreblok. Ovenpaa den
stillede jeg en høj langagtig Sten fra Teltringen. Den Slags
Varder sees længst og staar solidest.
Landet langs Bugten var ganske fladt, ligesaa selve den
nordlige Pynt, Pt. Isachsen. Da vi havde naaet frem til
denne, saa jeg Ristvedt komme løbende efter mig. Jeg
stoppede op, forat han kunde naa mig. Han bad om han
maatte laane Kikkerten. Saa kunde jeg nok tænke mig, at
der maatte være noget paafærde. Men jeg saa ud over
Isen og saa ingen Ting, saa jeg troede, at han havde
taget fejl. Men saa havde han set nok. „Bjørn," sagde han.
Det var mere Læberne, der formede Ordene, end det var
egentlig Tale. Jagtiveren var oppe i ham, saa at han var
bange for at forstyrre Bjørnen. Det behøvede han nu ikke
at være. Det var nok Bjørn, men den var meget langt
borte. Den stod ude paa en vældig Flade af jævn Is, der
strakte sig udover fra Pt. Isachsen og først mødte
Skrueisen ganske nær Horizonten. Hovedet paa den underlig
lange Hals var sænket ned mod Isen. Benene lignede 4
korte Søjler. Der var ikke noget frygtindgydende ved den
i den Stilling. Men den stod vist ogsaa og sov. Dens
gullige Skind har samme Farve som et Stykke opskruet,
snavset Is, det var næsten ikke muligt at skelne den fra
Isstyk-kerne rundt om. Pludselig drejede den Hovedet om mod
os, og da saa man forbløffende tydeligt den sorte Snude.
Ingen anden Ting i Snedronningens Rige, ikke en Sten, ikke
en snebar Plet, ikke en dyb Skygge er saa sort som
Hvidbjørnens Snude. Den er ikke til at tage fejl af i Miles
Afstand. Den saa efter os, den -maatte vel have hørt lidt
Hundeglam. Men snart vendte den Hovedet igen og sov
videre.
Ristvedt tog Silla og gik udover mod Bjørnen. Paa
passende Afstand slåp han den, efter først at have vist den
Retningen. Saa gik den afsted, først langsomt. Men saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
