- Project Runeberg -  Sydpolen. Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910-1912 / Förste bind /
440

(1912) [MARC] Author: Roald Amundsen With: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

440

VINTER

at jeg ikke var i Lindstrøms bukser den dag. „Hvis De
lægger merke til det," fortsætter han smilende, „vil De
kunne se, at Lindstrøm bestandig sætter sig med
forsig-tighet den dag idag. Selv har jeg et merke paa den
venstre læggen, og mange andre har den merket. Der findes
endnu dem her, som har respekt for ham."

„Og her har vi „Lassesen" — det er kjælenavnet
hans, ellers er han kristnet „Lasse" — næsten helt sort
som De ser. Han, tror jeg, var den sinteste av dem
allesammen, da de kom ombord. Jeg hadde ham staaende
bundet oppe paa broen med mine andre hunder ved siden
av „Fix". Disse var venner fra Grønland av. Men naar
jeg skulde passere forbi „Lasse", beregnet jeg altid avstanden
først. Han stod for det meste bare og saa ret ned i
dækket, — akkurat som en olm stut. Søkte jeg at gjøre
tilnærmelser, rørte han sig ikke, stod like stille. Men jeg
kunde se, hvordan overlæben drog sig opover og blottet
en rad tænder, som jeg ikke hadde lyst til at stifte
be-kjendtskap med. Der gik 14 dager paa den maaten.
Saa seg endelig overlæben ned, og han løftet hodet litt
i veiret, som om han fik lyst til at se den, som bragte
mat og vand til ham hver dag. Men veien herfra til
ven-skap har været lang og krokete. I den periode som
fulgte efter klødde jeg den paa ryggen med en stok. De
første ganger kastet den sig rundt og bet over stokken
og knaste den mellem tændene. Jeg priste mig lykkelig,
at det ikke var haanden min. Jeg nærmet mig stadig dag
for dag, til jeg en dag risikerte haanden. Den skulte stygt
paa mig, men gjorde mig intet. Og saa kom tiden, da
venskapet knyttedes. Dag for dag blev vi bedre og bedre
venner, og nu ser De, hvordan forholdet er".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:03:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arsydpolen/1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free