- Project Runeberg -  Sydpolen. Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910-1912 / Andet bind /
95

(1912) [MARC] Author: Roald Amundsen With: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95 MOT POLEN



fremgang, kunde vi nu se et godt stykke indover. Og
hvad vi da saa, fik vore hjerter til at hoppe av glæde.
Kunde den store hvite, ubrutte slette der være virkelig,
eller var det kun et sansebedrag? Tiden fik vise det.

Imidlertid ruslet Hassel og jeg videre, og de andre fulgte.
Inden vi kunde naa derhen, maatte vi endnu passere
over endel vanskeligheter, men de var, sammenlignet med
de mange halsbrækkende overganger, vi allerede hadde
utført, av en forholdsvis tam natur.

Det var med et lettelsens suk, vi rak op paa den
lovende slette. Dens utstrækning var ikke meget stor,
men vore fordringer var heller ikke meget store i saa
henseende efter de sidste dagers marsj i det forvirrede
terræng. Vi kunde længere fremme mot syd endnu se
store opskrudde rygger, men avstanden mellem dem var
meget større og overflaten hel. Det blev altsaa første
gang, siden vi entret „Fan’s bræ", at vi kunde styre
retvisende syd for nogen minutter. Det viste sig virkelig
under vor fremrykning, at vi var kommet over i et andet
terræng. Vi blev for en gangs skyld ikke holdt for nar.
Ikke saa, at vi fik en ubrutt, jevn flate at gaa paa — det
skulde endnu ta lang tid til; — men vi kunde lange tider
av gangen holde vor kurs. De uhyre revner blev
sjeldnere og saa fyldte i begge ender, at vi kunde krydse
over uten at gjøre de store omveier.

Der kom nyt .liv over alle, baade dyr og mennesker,
og det gik raskt mot syd. Og eftersom vi rykket frem,
bedret forholdene sig mer og mer. Vi kunde i det
fjerne se nogen mægtige kuppelformede dannelser, som
syntes at rake høit mot himlen. Disse viste sig at være
den sydligste grænse for de svære revner og danne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:03:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arsydpolen/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free