- Project Runeberg -  Sydpolen. Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910-1912 / Andet bind /
304

(1912) [MARC] Author: Roald Amundsen With: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

FRA MS REISER

Et fartøi, som stadig seiler østover, stiller uret frem
hver dag, 1 time for hver 15de grad; et, som seilet
vestover, stiller det stadig tilbake. Paa 180° er det ene
kommet 12 timer frem, det andet 12 timer tilbake,
differensen altsaa 24 timer. Naar man derfor skifter længde,
maa man nødvendigvis skifte datum, saaledes at man, naar
man gaar fra øst til vestlig længde, vil faa den samme
dag to ganger, og naar man gaar fra vest til øst længde,
maa springe over en dag.

Den 16de om middagen blev propelleren tat op, og
allerede den 17de om aftenen var sjauen undavgjort. En rekord,
tiltrods for kuldegrader. Prægtige folk til at arbeide, de
maskinister.

Natten til den 16de saa vi desværre midnatssolen for sidste
gang. Samme nat saaes noget mørkt paa bagbord baug;
det saa i belysningen nærmest ut som en holme.
Lodde-apparatet blev gjort klar, og vi, som hadde vagt, saa os
i aanden naturligvis som de store opdagelsesreisende. Jeg
gik allerede og spekulerte paa, hvad navn den mest
passende kunde faa; men ak, „opdagelsen" blev tydeligere,
og navnet? tja, det blev temmelig prosaisk. „Den døde
hvals holme". Det viste sig nemlig at være en svær
opblæst hval, som laa og drev, og som der sat fuldt av
sort fugl paa.

Ganske langsomt gik det nordvestover for seilene
alene. Den 17. om morgenen saaes isblink i luften paa
styrbord boug, og ved middagstider var vi borte ved selve
pakisen; denne var her aldeles tæt og opskrudd, saa der
var ikke tale om at forsøke paa at gaa gjennem den. Vi
blev derfor nødt til at følge isen vestover. Ret agter saa
vi i luften samme lysning som over den store isbarriere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:03:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arsydpolen/2/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free