- Project Runeberg -  Sydpolen. Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910-1912 / Andet bind /
359

(1912) [MARC] Author: Roald Amundsen With: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIVET

359

saa stor som en hvalros og kommer i vegt sikkert
op-imot 400 kg. Paa den svære krop sitter et latterlig litet
hode; i munden et tandsæt, som er omtrent saa ufarlig
som det en almindelig ko er i besiddelse av. Skindet
varierte i farve fra lysegraat til brunsort.

Sjøleoparden var paa disse kanter langt sjeldnere.
Inde i selve bugten fandtes den ikke; de faa eksemplarer
vi saa blev paatruffet i pakisen. Saavidt jeg vet, fanget
vi bare et par stykker av dem. Leoparden er en ganske
anderledes farlig kar end dens fætter Weddell-sælen. Den
er næsten likesaa svær, men dens krop er ganske
anderledes slank og smidig; en hel mund fuld av lange, skarpe
tænder har den, og dette farlige vaaben er den altid parat
til at bruke. Man bør ikke nærme sig den fyr uten med
en viss forsigtighet. I vandet maa den være en yderst
ubehagelig motstander.

Navnet crabeater (krabbe-æter) vækker muligens
forestillinger om en eller anden grum skabning. Det er
isaafald misvisende. Dets bærer er ubetinget den mest
sympatiske av de tre nævnte sælsorter. Den er av
størrelse omtrent som vor hjemlige sæl, rask og livlig i sine
bevægelser, stadig paa farten med øvelser i høidesprang
fra vandet op paa iskanten. Selv oppe paa isen kan den
arbeide sig frem saa fort, at en mand har sin fulde hyre
med at holde følge. Dens skind er overordentlig vakkert;
sølvglinsende graat med smaa mørke flekker.

Man hører saa ofte det spørsmaal, om ikke sælkjøttet
smaker av tran. Det synes at være en almindelig
antagelse, at saa er tilfældet. Det er imidlertid en
misforstaaelse. Tranen og dermed transmaken findes kun i det
tommetykke spæklag, der som et beskyttende panser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:03:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arsydpolen/2/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free