Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE OCEANOGRAFISKE UNDERSØKELSER; 377
til 500 meter ligger den her i mellem 50 og 25 meters
dybde. Hele vandmassen er paa den forholdsvis korte
strækning mellem de to snit avkjølet mellem 1 og 2° C.
Dette repræsenterer en stor varmemængde, og den er
væsentlig blit avgit til luften, som derved er blit opvarmet
i vid omkreds. Vand indeholder mer end 3000 ganger
saa meget varme som det samme volum luft av samme
temperatur. Hvis f. eks. 1 kubikmeter vand avkjøles 1
og hele den varmemængde, som derved er berøvet vandet
avgives til luften, saa er den tilstrækkelig til at opvarme
mer end 3000 kubikmeter av luften 1 naar den er
sammentrykket med en atmosfæres tryk. Med andre ord,
hvis vandet i havoverflaten i et strøk avkjøles 1 ° til en
dybde av 1 meter, saa er den varmemængde, som
derved berøves havet tilstrækkelig til at opvarme luften over
samme strøk 1 ° op til en høide av meget over 3000
meter, idet luften er mindre sammentrykket i høiden, og
følgelig indeholder 1 kubikmeter der mindre luft end ved
havoverflaten. Men nu er det ikke et vandlag paa 1
meters tykkelse i „Golfstrømmen", som mellem de to snit
er avkjølet 1 men det er lag paa henved 500 meter
eller mer, som er avkjølt mellem 1 og 2°. Det vil herav
let indsees, hvilken gjennemgripende indflydelse dette
„Golfstrømmen’^ varmetap maa ha paa luftens temperatur i vid
omkreds; vi forstaar, hvorledes det gaar til, at slike varme
strømmer er istand til i saa sterk grad at mildne landenes
klima, som tilfældet er med Europa, og endvidere
hvorledes forholdsvis smaa vekslinger i strømmens
temperatur fra aar til aar maa frembringe betydelige vekslinger i
klimaet; og disse sidste maa kunne forutsiges, naar
strømmenes temperatur blir gjenstand for utstrakte og fort-
48 — Roald Amundsen Sydpolen. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
