Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
eller ikke, vilde de ikke have stort at betyde for
vore slutninger; ti ved selve forsøget er jo livs
betingelserne biet ændret. Hvis man kunde paavise,
at vore under røgt avlede af-arter lagde for dagen
en stærk tilbøielighed til at siaa tilbage — det
vil sige, til at tabe sine erhvervede særtræk — og
det, mens de levede under samme betingelser og i
et tilstrækkeligt antal, til at fri krydsning, ved sam
menblanding, kunde hindre smaa bygnings-afvigelser
fra at faa magt, — hvis saa var, skulde jeg ind
rømme, at vi af af-arter under røgt intet kan slutte
om arterne. Men der er ikke skygge af grund for
en saadan antagelse ; at paastaa, at vi ikke skulde
kunne opdrætte vore brugsheste og væddeløbere,
vore langhornede og korthornede kvægformer, vore
forskjellige slags fjerkræ og madnyttige vækster gjen
nem et übegrænset antal led, det vilde stride mod
al erfaring.
Særtræk hos af-arter under røgt. Vanskeligheden
ved at skjelne mellem art og af-art; røgtede
af-arters afstamning fra en eller
flere arter.
Betragter vi de arvelige af-arter eller racer
blandt vore husdyr og dyrkede planter, og sammen
ligner dem med nærbeslægtede arter, vil vi, som
allerede før bemærket, inden hver enkelt af-art
ikke fmde den ensartethed i trækkene, som ud
mærker de virkelige arter. Af-arter under røgt
har ofte noget ved sig, som minder om vanskab
ninger; hermed mener jeg, at de, ved siden af for
skjellige mindre afvigelser, ofte frembyder en vold
som forskjellighed i en enkelt legemsdel, baade
indbyrdes, og især naar man sammenligner dem med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
