Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
længde og bredde varierer paa en høist mærkelig
maade. Hale- og bækken-hvirvlerne varierer i antal;
ligedan ribbenene ; de sidste ogsaa med hensyn til
forholdsvis bredde og tilstedeværelsen af tværtapper.
Størrelsen og formen af indsnittene i brystbenet er
meget forskjellig, ligedan vinkelen mellem gaffel
benets to grene, og deres størrelse. Gabets vidde,
øienlaagenes længde, næsebors-aabningerne, tungen
(som ikke bestandig staar i nøie forhold til næbbets
længde), størrelsen af kroen og spiserørets øvre
del; oljekjertelens større eller mindre udvikling
eller forkrøbling; svingfjærenes og styrefjærenes
antal; vingens og halens længde, sammenlignet ind
byrdes og med kroppen ; benets og fodens længde ;
tallet af plader paa tæerne, hud-udviklingen mel
lem tæerne — i alle disse stykker er legems
bygningen foranderlig. Videre er alderen, hvori
den fuldstændige fjærdragt erhverves, forskjellig;
ligesaa dunens beskaffenhed hos de ny-udklæk
kede unger. Æggenes form og størrelse er
forskjellig. En helt mærkelig forskjel er der paa
fiyvemaaden, og hos enkelte racer paa stemme og
lynne. Og endelig er der hos visse racer opstaat
lidt forskjel i udseende mellem han og hun.
Alt i alt kunde man mindst udvælge et snes
dueracer, som en ornitholog (o: fuglekyndig), naar
han første gang fik se dem og troede, det var
vilde fugle, sikkert vilde regne for skarpt af
grænsede arter. Ja hvad mere er, jeg tror ikke
engang, nogen ornitholog vilde stille i samme slægt
indbyrdes saa afvigende former som den engelske
brevdue, den kortfjæsede tumler, runtduen, berber
duen, kropduen og viftestjerten ; saa meget mere,
som han i hver af disse af-arter vilde finde mange
konstante under-afarter, eller arter, som han vist
vilde kalde dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
