Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
ukjendte, har han i førstningen megen vanskelighed
med at afgjøre, hvilke afvigelser han skal betragte
som arts-eiendommeligheder, og hvilke som uvæsent
lige ændringer ; ti han ved intet hverken om graden
eller beskaffenheden af de ændringer, gruppen er
underkastet. Dette viser ialfald, hvor overordentlig
tidt afvigelser forekommer. Men hvis han ind
skrænker sig til en enkelt klasse inden ét land,
vil han snart være paa det rene med, hvordan
flerheden af de tvilsomme former bør opfattes. I
regelen vil han være tilbøielig til at lave mange
arter; ti ganske som due- eller fjærkræ-opdrætteren,
vi før har omtalt, vil han faa et stærkt indtryk af
den store forskjel mellem de former, han stadig
studerer; og han ved for lidet om lignende af
vigelser i andre grupper og andre lande til derved
at faa rettet sine første indtryk. Effcer hvert som
han udvider omraadet for sine iagttage]ser, vil han
støde paa flere vanskeligheder ; ti han træffer et
større antal nær-beslægtede former. Men strækker
han sine iagttagelser rigtig vidt udover, vil han
til slut som oftest bli istand til at opgjøre sig en
egen mening, om hvad der er af-art og hvad art;
men dette vil neppe lykkes ham paa anden maade
end ved at indrømme, at der er megen forander
lighed; — og sandheden af denne indrømmelse vil
ofte bestrides af andre naturforskere. Naar han
saa skal til at studere nær-staaende former fra lande,
som ikke nu hænger sammen^ og han saaledes ikke
kan haabe at finde mellemhed, vil han bli nødt til
næsten udelukkende at stole paa analogi (lighed
med andre tilfælder); og vanskelighederne stiger
til det høieste.
Sikkert nok er det, at endnu ingen grei grænse
er optrukket mellem arter og under-arter — det
vil sige former, som efter nogle naturforskeres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
