Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
ning, efter sin smag, kan jeg ikke se nogen hold
bar grund til at betvile, at hunfuglene ogsaa kan
frembringe en mærkbar virkning, ved stadig gjennem
tusener af slægtsled at vælge sig de efter deres
smag bedste sangere eller stauteste fyrer blandt
hannerne. Enkelte velkjendte love angaaende fjær
dragten hos han- og hun-fuglene, sammenlignet med
ungens, kan delvis forklares som virkninger af kjøns
udvalget gjennem ændringer, der optræder paa for
skjellige alderstrin og nedarves enten bare paa
hannerne eller paa begge kjøn i den tilsvarende
alder; men jeg har ikke her plads til nøiere at gaa
ind paa dette emne.
Efter min mening er det saa, at naar hos en
dyreart han og hun har de samme almindelige
livsvaner, men afviger i legemsbygning, farve eller
prydelser, saa skyldes disse forskjelligheder i hoved
sagen kjøns-udvalget; det vil sige, at enkelte hanner
i slægtens løb har havt et eller andet lidet fortrin
fremfor andre hanner, i vaaben, forsvarsmidler
eller personlig tiltrækning ; og dette er da nedarvet
bare paa det mandlige afkom. Dog vil jeg ikke
forklare alle kjøns-forskjelligheder paa denne maade,
ti vi ser hos vore husdyr eiendommeligheder opstaa
og fæste sig hos hankjønnet, hvilke øiensynlig ikke
har udviklet sig paa grund af menneskets udvalg.
Haardusken paa brystet hos den vilde kalkunhane
kan ikke være til nogen nytte ; og det er tvilsomt,
om den kan være tiltalende for hunnernes øie; —
ja hvis den var opstaat under røgt, vilde den være
biet kaldt en misdannelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
