Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
individerne faar anledning til fri indbyrdes kryds
ning, vil hans værk fuldstændig slåa feil. Men
hvis mange mennesker übevidst stiler frem mod
samme maal, og de alle uden nogen bestemt hen
sigt om at forædle racen, søger at forskaffe sig,
og lægge til afkom af de bedste dyr, saa vil følgen
heraf være en sikker om end langsom fremgang,
selv om ikke de udvalgte individer holdes afspærret
fra de øvrige. Saadant vil forholdet være i naturen ;
ti paa et begrænset fladerum, hvor ikke enhver
plads i naturens husholdning er fuldstændig op
taget, vil alle de individer have udsigt til at holde
sig, som af-arter i den rigtige retning, om end i
ulige grad. Men hvis det er et fladerum af stor
udstrækning, saa vil ganske vist dets forskjellige
distrikter frembyde forskjellige livsvilkaar; og hvis
da samme art undergaar ændring i forskjellige
distrikter, vil der paa ’grænsen mellem de ny
dannede af-arter finde krydsning sted. Men vi skal
i. sjette kapitel se, at saadanne mellem-afarter, som
befolker mellemliggende strøg, i tidens løb som
oftest vil fortrænges af de tilgrænsende af-arter.
Krydsning vil især indvirke paa de dyr, som
parrer sig for hver fødsel og vandrer meget om,
og ikke formerer sig videre kurtigt. Blandt saa
danne dyr, fugle f. eks., vil af-arterne derfor i
regelen være indskrænket til adskilte strøg; og
dette finder jeg er tilfældet. Blandt tve-kjønnede
organismer, som kun leilighedsvis parrer sig, og
ligedan blandt dyr, som parrer sig for hver fødsel
men streifer lidet om og kan formere sig hurtig,
kan en ny og bedre af-art hurtig danne sig paa
enhver liden plet, holde sig der som en stamme,
og lidt efter lidt brede sig udover, idet individerne
af den nye af-art for det meste parrer sig ind
byrdes. Af denne grund foretrækker gartnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
