Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
art, som den, der følger af arbeidets fysiologiske
deling blandt organerne i et og samme legeme —
et emne saa klart behandlet af Milne Edwards.
Ingen fysiolog betviler, at en mave, som udeluk
kende er indrettet paa at fordøie planteføde, ud
drager mest næring af dette stof; ligedan med
kjød-ædere. Paa samme maade forholder det sig
i et lands almene husholdning; jo rigere og fuld
komnere form-forskjelligheden er blandt dets planter
og dyr, og jo mer vekslende deres levesæt, des ner
af dem vil landet kunne skaffe underhold. En be
sætning dyr af ensartet legemsudstyr vilde neppe
kunne optage kampen med et mere forskjelligartet
sæt. Der kan f. eks. knapt være tvil om, at Au
straliens pungdyr, der — som Waterhouse og andre
forfattere har bemærket — kun svagt gjenspeiler
vore rovdyr, drøvtyggere og gnavere, vilde bukke
under i kampen med disse godt udviklede ordener.
I de australske pattedyr ser vi udviklingens gang
i retning af større formforskjellighed paa et tidligt og
ufuldkomment trin.
Det naturlige udvalgs sandsynlige virkninger,
gjennem karakter-divergens og uddøen, paa
efterkommerne af en fælles stamform.
Som resultat af foregaaende, temmelig sam
mentrængte drøftelse fremgik, at en arts af-ændrede
efterkommere vil have saa meget større fremgang i
verden, som de efter hvert blir mer forskjellige i legems
bygning, og saaledes istand til at skubbe sig ind paa
enemærker, der før var optaget af andre væsener.
Lad os nu se, hvordan denne grundregel om nytten
af karakter-divergens vil virke, i forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
