Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
der er, som Mr. Mivart har bemærket, saa mange
undtagelser fra denne regel, at den har lidet værd.
Jeg kjender ikke noget tilfælde, som bedre er
skikket til at vise betydningen af denne lov om
af-artningers sammenhæng, uden hensyn til nytte
og derfor uafhængig af det naturlige udvalg, end
den forskjel, som finder sted mellem de ydre og
indre blomster hos enkelte kurvblomstrede planter
og skjærm-planter. Enhver kjender forskjellen
mellem randens og skivens smaablomster hos en
prestekrave f. eks. ; og denne forsk]el er ofte led
saget af fuldstændig eller delvis forkrøbling af kjøns
organerne. Men hos enkelte af disse planter er
tillige frugterne af de to slags blomster forskjellige
i form og ydre forziringer. Denne forskjel har
man undertiden tænkt sig foraarsaget ved svøbets
tryk paa smaablomsterne, eller ved disses tryk paa
hinanden ; og frugtformen hos enkelte kurvblomstrede
planters randblomster stemmer godt med denne
forklaring. Men hvad skjærmplanter angaar, for
tæller Dr. Hooker mig, at det slet ikke er hos
arter med de tætteste skjærme, der hyppigst er
forskjel paa de indre og ydre blomster. Man kunde
tro, det var randkronernes udvikling, som ved at
trække næring fra kjøns-organerne foraarsagede
disses forkrøbling ; men dette kan neppe være den
eneste aarsag; ti hos enkelte kurvblomstrede er
frugterne af de ydre og indre blomster forskjellige,
uden at der er nogen forskjel paa kronen. Muligens
alle disse forskjelligheder kan hænge sammen med
den forskjellige tilgang af næring til de indre og
ydre blomster; ialfald ved vi, at blandt uregel
mæssige blomster de, som staar nærmest aksen,
oftest udviser peloria-dannelse, det vil sige, at de,
afvigende fra de øvrige blomster, blir regelmæssige.
Som et eksempel herpaa og tillige som et slaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
