- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
195

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195
at være kommen til omtrent samme slutning. Det
vilde være haabløst at prøve at overbevise nogen
om denne sætnings sandhed uden at meddele den
lange række kjendsgjerninger, som jeg har samlet,
men som det er umuligt at anføre her. Jeg kan
bare udtale min overbevisning om, at det er en
meget almengyldig regel. Jeg er opmærksom paa
flere kilder til feil, men haaber at have taget til
strækkeligt hensyn til dem. Man bør agte paa, at
regelen aldeles ikke gjælder en hvilken som helst,
om nok saa usædvanlig udviklet legemsdel, — der
maa den ting til, at den skal være usædvanlig
udviklet hos en enkelt eller nogle ganske faa
arter, i sammenligning med hvad den er hos mange
nær-beslægtede arter. Saaledes er vingen paa en
flaggermus en høist usædvanlig bygget legemsdel
til blandt pattedyr at være; men regelen kommer
ikke i anvendelse her, fordi den hele flaggermus
gruppe har vinger; den kunde komme i anvendelse,
hvis en enkelt art havde vingerne udviklet paa en
mærkværdig maade i sammenligning med de øvrige
arter af samme slægt. Regelen finder stærk an
vendelse paa de saakaldte sekundære kjøns-mærker",
hvor disse er udviklet paa en usædvanlig maade.
Det af Hunter indførte udtryk sekundære (underord
nede) kjøns-mærker bruges om karakter-mærker, som er
knyttet til ét kjøn, men ikke staar i ligefrem for
bindelse med forplantnings-virksomheden. Regelen
gjælder baade om hanner og hunner, men sjeldnere
om hunnerne, da disse ikke saa ofte frembyder
mærkelige sekundære kjønsmærker. At regelen er
saa greit anvendelig ved sekundære kjøns-mærker,
kan maaske skyldes disses store foranderlighed,
hvad enten de nu udvikler sig paa en usædvanlig
maade eller ikke — en kjendsgjerning, hvorom jeg
tror, der ikke kan være stor tvil. Men at vor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free