Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
og tilslut under übekjendte, gunstige betingelser
kommet til udvikling. Hos berber-duen f. eks.,
der meget sjelden afsætter et blaat eksemplar, ligger
der rimeligvis i hvert led af slægten en skjult til
bøielighed til at frembringe en blaa fjærdragt. At
en saadan tilbøielighed skulde nedarves gjennem et
uhyre antal led, er i og for sig ikke urimeligere,
end at unyttige eller rudimentæsre organer paa,
samme maade nedarves — hvilket er en kjends
gjerning. I virkeligheden nedarves der saaledes.
undertiden et hang, blot og bart, til at frembringe
et rudiment.
Da alle arter af samme slægt antages at ned
stamme fra en fælles ætte-fader, kunde man vente,
at de en og anden gang vilde af-arte paa en ana
log maade ; saaledes at af-arter af to eller flere
arter kom til at ligne hinanden, eller at en af-art
af en art i visse træk kom til at ligne en anden
særskilt art — siden jo denne anden art efter vor
opfatning bare er en godt udpræget og varig af-art.
Men karakter-mærker, som udelukkende skriver sig
fra analog af-artning, er rimeligvis i regelen af
liden betydning; ti bevarelsen af ethvert, for livets
forretninger betydningsfuldt karaktermærke vil be
stemmes gjennem naturligt udvalg, i overensstemmelse
med arternes forskjellige levesæt. Videre kunde
man vente, at arter af samme slægt engang imellem
maatte udvise tilbagefald til forlængst tabte
karakter-mærker. Da vi imidlertid ikke kjender
den fælles stamfader for nogen naturlig gruppe, kan
vi ikke skjelne mellem de karaktermærker, som
skriver sig fra tilbagefald, og saadanne som frem
kommer ved analog af-artning. Hvis vi f. eks.
ikke vidste, at klippeduen er stamfaderen, og at
denne kverken har fjærklædte fødder eller hode
top af omvendte fjær, saa kunde vi ikke have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
