Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
farver er nedarvet paa begge kjøn, istedetfor paa
hannen alene. Hvordan skjønhedssansen i dens
enkleste form — at man finder et eiendommeligt
velbehag i visse farver, former og toner — først
udvikledes i menneskets og de lavere-staaende dyrs
sjæl, er en saare dunkel ting. En lignende vanske
lighed træder frem, om vi etterforsker, hvordan det
har sig, at visse slags smag 6"g lugt er behagelige,
andre übehagelige. Vanen synes i alle disse til—
fælder at have spillet en vis rolle; men der maa
være en dybere-liggende aarsag tilstede i nerve
systemets beskaffenhed hos enhver art.
Det naturlige udvalg kan umulig frembringe
nogen forandring hos en art udelukkende til bedste
for en anden art, uagtet gjennem hele naturen
uafiadelig den ene art benytter og drager fordel af
andre arters legems-indretning. Men det naturlige
udvalg baade kan og vil ofte frembringe indret
retninger til ligefrem skade for andre dyr, som vi
kan se af hugormens gifttænder, og snyltehvepsens
læggebraad, der benyttes til at lægge æggene i
andre levende insekters krop. Om man kunde
bevise, at nogen som helst legemsdel hos nogen
soir helst art var dannet udelukkende med andre
arters vel for øie, saa vilde dette omstyrte min
lære, ti saadant kunde ikke udrettes ved naturligt
udvalg. Uagtet man i naturhistoriske værker kan
finde mange eksempler anført, der skal vise noget
saadant, har jeg dog ikke fundet et eneste, som
har forekommet mig at være af nogen betydning..
Man indrømmer, at klapperslangen har gifttænder
til at forsvare sig selv og dræbe sit bytte med ;
men enkelte forfattere antager, den samtidig er
forsynet med en rangle til at skade sig selv med
— nemlig til at advare dens bytte. Jeg vilde
næsten ligesaa gjerne tro, at katten, naar den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
