Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
absolut fuldkommenhed ; saa vidt vi kan dømme
derom, træffer vi heller ikke i naturen dette høie
maal naat nogen gang. Den feil, som skriver
sig fra lysets aberration, siger Miiller, at selv det
fuldkomneste organ, det menneskelige øie, ikke er
ganske befriet for. Helmholtz, hvis dømmekraft
ingen vil bestride, tilføier, efter i de stærkeste
udtryk at have beskrevet det menneskelige øies
underbare evne, følgende mærkelige ord: :,De
imøiagtigheder og ufuldkommenheder, som vi har
opdaget i selve synsapparatet og billedet paa net
hinden er for intet at regne i sammenligning med
de uoverensstemmelser, som vi netop har paatruffet
paa fornemmelsernes omraade. Man kunde fristes
til at sige, at naturen har fundet behag i at op
dynge modsigelser for at berøve læren om en
forudbestemt samsvaren mellem den ydre og indre
verden ethvert grundlag". Selv om vor fornuft
bringer os til henrykt at beundre en mængde
uforlignelige indretninger i naturen, saa siger den
samme fornuft os — skjønt vi let kan tåge feil
paa begge sider — at enkelte andre indretninger
kunde være bedre. Kari vi betragte biens braad
som fuldkommen, naar vi ved, at den, brugt mod
mange slags fiender, ikke kan trækkes tilbage paa
grund af sine modhager, og saaledes uundgaaelig
foraarsager insektets død ved at rive dets ind
volde ud?
Antager vi, at biens braad fandtes hos slægtens
fjerne forfedre, som et bore- og sage-redskab, i
lighed med hvad vi finder hos saa mange andre
lemmer af den samme store orden, og at den siden
er biet omformet, men ikke fuldkommengjort, for
sit nuværende øiemed, og giften oprindelig bestemt
til noget andet f. eks. til at frembringe galder,
men siden biet stærkere, saa kan vi maaske forståa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
