Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
fra vækst-sammenhængens lov og dels fra den saa
kaldte spontane (frivillige) af-artning.
En langt alvorligere indvending, fremført baade
af Bronn og nu nylig af Broca, gaar ud paa, at
mange træk ikke synes at være til nogen som helst
nytte for eieren, og derfor ikke kan være paavirket
af det naturlige udvalg. Bronn anfører som eks
empler ørernes og halens længde hos de forskjellige
arter harer og mus, de mangfoldig-formede emalje
folder i mange dyrs tænder, og en mængde lignende
tilfælder. For planters vedkommende har Någeli
drøftet dette emne i en beundringsværdig afhandling.
Han indrømmer, at naturligt udvalg har udrettet
meget; men han fremhæver, at plantefamilierne
især adskiller sig fra hinanden i form-eiendommelig
heder, som synes at være ganske betydningsløse
for artens velfærd. Derfor tror han paa et iboende
hang til fremadskridende og stadig fuldkomnere
udvikling. Særskilt anfører han cellernes anordning
i vævene og bladenes stilling paa aksen som tilfælder,
hvor naturligt udvalg ikke har kunnet virke.
Hertil kan føies blomsterdelenes talforhold, æggenes
stilling, frøenes form, hvor denne ikke virker i frø
spredningens tjeneste o. s. v.
Denne indvending har betydelig vægt. Dog
bør vi, for det første, tåge os vel i agt for at an
masse os til at afgjøre, hvilke bygnings-forhold
enten nu er eller tidligere har været arten til nytte.
For det andet burde vi bestandig huske paa, at
naar én del omdannes, vil de øvrige dele ogsaa æn
dres, af visse aarsager, som vi kun dunkelt skimter,
saasom forøget eller formindsket tilløb af næring til
en bestemt del, gjensidigt tryk, den virkning en tid
ligere udviklet del øver paa en senere udviklet, o.
s. v. ; — ligesom ogsaa af andre aarsager, der lig
ger til grund for de mange gaadefulde tilfælder af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
