Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
mindre plade mellem frugthylsteret og frøstolen".
I blomsterne af Saponaria officinalis har Dr. Masters
iagttaget eksempler baade paa vægstillet og fri, midt
stillet frøstol. Endelig fandt St. Hilaire, at artea
Gomphia oleceformis henimod sydgrænsen af dens.
voksekreds optraadte under to former, som han i først
ningen ikke tvilte paa var særskilte arter ; men han saa,
dem senere vokse paa samme busk; og han tilføier:
Se her finder vi hos ét individ frugtknude og griffel
fæstet, snart til en akseformig forlænget, snart til
en fladt udbredt blomsterbund."
Vi ser saaledes, at mange form-forandringer
hos planter tør skrive sig fra vækst-lovene og delenes
gjensidige indvirkning, uafhængig af noget naturligt
udvalg. Men hvad Nagelis lære om et iboende
hang til større og større fuldkommenhed eller
fremadskridende udvikling angaar — kan man da
her, ved disse stærkt fremtrædende af-artninger,
sige, at planterne holder paa at skride frem hen
imod en høiere udviklingstilstand ? Jeg skulde
tværtimod, af den nøgne kjendsgjerning, at paa
gjældende dele er saa forskjellige, og afarter saa
stærkt paa en og samme plante, snarere slutte, at
saadanne omdannelser har yderst ringe betydning
for planterne selv, hvor væsentlige de end som
regel kan være for os ved vore inddelinger. Det,
at en organisme erhverver en ny gagnløs legemsdel,
kan neppe siges at hæve den høiere paa naturens
stige ; og skal der paakaldes nogen ny lov til at
forklare de ovenfor beskrevne ufuldkomne, lukkede
blomster, saa maa det snarere være en tilbage
gangens end en fremskridtets lov; og ligedan med
mange udartede snyltedyr. Vi kjender ikke den
aarsag, som fremkalder de anførte omdannelser:
men vi kan ialfald slutte, at hvis den ukjendte
aarsag virkede nogetnær ens gjennem en længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
