- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
292

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292
passende af-artninger, er det ikke sagt, at det natur
lige udvalg var istand til at virke paa dem og danne
en legemsbygning, som tilsyneladende vilde være
heldig for arten. Hvis for eksempel det antal
individer, som lever i et land, hovedsagelig er betin
get af rovdyrenes ødelæggelser, — af udvortes eller
indvortes snylte-dyr o. s. v., hvilket ofte synes
at være tilfældet, — da vil det naturlige udvalg
lidet kunne udrette, eller ialfald vil det gaa sent med
at omdanne en bestemt legemsdel til bedre at fange
føde’ med. Og endelig er det naturlige udvalg en
sen virkemaade; og de samme gunstige betingelser
maa vedvare i lang tid, for at der paa denne
maade skal opnaas en større virkning. Vi kan ikke
uden ved saadanne almindelige og übestemte grunde
forklare, hvorfor hovdyr i saa mange dele af verden
ikke har faat en meget lang hals eller andre midler
til at beite af høie trægrene.
Indvendinger af samme slag som de foregaaende
er fremført af mange forfattere. I hvert enkelt til
fælde har sandsynligvis flere aarsager ved siden af
de almindelige, vi netop har angivet, været til hin
der for, at arten ved naturligt udvalg erhvervede
bygningsforhold, som man tænker sig skulde være
heldige for den. En skribent spørger, hvorfor strud
sen ikke har faat flyve-evne? Men et øiebliks
eftertanke vil vise, hvilken uhyre mængde føde
maatte til for at give denne ørken-fugl kraft til at
bevæge sin svære krop gjennem luften. Ocean-øer
beboes af flaggermus og sæl, men ikke af landdyr;
da dog enkelte af disse flaggermus er særskilte arter,
maa de længe have beboet sit nuværende hjem.
Derfor spørger Sir C. Lyell, og anfører ogsaa visse
grunde som svar, hvorfor ikke sæler og flaggermus
paa saadanne øer har frembragt former skikkede til
at leve paa landjorden? Men sæler maatte nød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free