Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
pladernes nedre ender og indre rand er opflosset i
stive buster, som beklæder hele den kjæmpemæssige
gom, og tjener til at sile våndet og saaledes be
holde de smaadyr, hvoraf disse store dyr lever. De
midterste og længste barder er hos grønlands-hvalen
ti, tolv, ja lige til femten fod lange ; men deres
længde er forskjellig hos de forskjellige arter;
midtbarderne er, ifølge Scoresby, hos en art fire
fod, hos en anden tre, hos en tredie atten tommer,
og hos vaage-hvalen (Balæna rostrata) bare om
kring ni tommer lange. Fiskebenets beskaffenhed
er ogsaa forskjellig hos de forskjellige arter.
Med hensyn til barderne bemærker Mr. Mivart,
at naar de først har naat en saadan størrelse og’
udvikling, at de overhovedet er nyttige, saa kan
deres bevarelse og tilvækst i størrelse inden tjen
lige grænser befordres ved blot og bart naturligt
udvalg. Men hvorledes kommer begyndeisen til en
saadan heldig udvikling istand?" Til svar herpaa
kan man spørge : hvorfor skulde ikke bardehvalernes
forfedre langt tilbage i tiden have havt en mund,
dannet nogenlunde i lighed med et- andenæb?
Ænder faar ligesom hvalerne fat i sin føde ved at
sile mudder og vand; og familien er undertiden,
biet kaldt Criblatores eller silere". Jeg haaber,
dette ikke maa bli gjort om til, at jeg har sagt,
hvalernes forfedre virkelig havde en mund med saa
danne smaaplader som et andenæb. Min mening er
bare at vise, at dette ikke er utroligt, og at de
umaadelige bardeplader hos grønlandshvalen godt
kan have udviklet sig af slige smaaplader gjennem
tætte overgangstrin, der alle har været eieren til nytte.
Næbbet paa en skovl-and (Spatula clypeata) er
en smukkere og mere sammensat dannelse end hvalens,
mund. Overnæbbet er (i det af mig undersøgte eksem
plar) paa begge sider forsynet ned en række eller kairt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
