Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
dannes af Merganetta armcda og i visse henseender
af Aix sponsa- Hos den almindelige and er
smaa-pladerne meget grovere end hos skovl-anden,
og fastheftet til siderne af nSebbet; i tal er der
bare omkring 50 paa hver side ; og de springer
slet ikke frem under randen. De er tvært afskaaret
og belagt med et gjennemskinneligt, haardt væv, som
til at knuse føden. Undernæbbets rand er dækket
med talrige fine tværstriber, som springer frem
ganske lidt. Uagtet/ saaledes næbbet som sil
betragtet staar langt tilbage for skovl-andens,
bruges det dog, som alle ved, stadig i dette øiemed
af fuglen. Efter hvad Mr. Salvin fortæller mig,
gives der andre arter, hvor smaa-pladerne er langt
mindre udviklet, end hos den almindelige and ; men
jeg ved ikke, om de bruger sit næb til at sile våndet.
Vi vender os til en anden gruppe af samme
familie. Hos den ægyptiske gaas (Clienalopex) er
næbbet meget ligt næbbet af den almindelige and;
men der er ikke saa mange smaaplader ; heller ikke
staar de saa adskilt hver for sig, eller springer
saa langt indover; og dog hører jeg af Mr. Bartlet,
at denne gaas bruger sit næb ligesom en and,
idet den sender våndet ud gjennem aabningerne".
Dens hovednæring er imidlertid græs, som den
afbider ligesom den almindelige gaas. Hos denne
sidste fugl er overnæbbets plader meget grovere
end hos den almindeiige and, gaar næsten sammen,
er omkring 27 i tal paa hver side, og ender oventil i
tandlignende knotter. Grommen er ogsaa besat med
haarde, afrundede knotter. Undernæbbets rænder er
sagtandede, med langt mere frem-springende, grovere
og skarpere tænder end hos den almindelige and.
Den almindelige gaas siler ikke våndet, men bruger
sit næb udelukkende til at plukke eller afbide græs,
hvortil den er saa vel skikket, at den kan beite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
