Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
at den første begyndende lille tilbøielighed til at
bruge halen paa denne maade kunde bevare de indivi
ders liv, som besad den, eller forbedre deres udsigter
til at avle og opfostre afkom". Men der er ingen
nødvendighed for at tro noget saadant. Efter al
sandsynlighed er vanen istand til at udrette værket;
og dette næsten forudsætter, at dyret høster en vis
fordel, stor eller liden, deraf. Brehm saa hos en
afrikansk marekat (Cercopithécus), at ungerne
klamrede sig til undersiden af sin mor med hænderne ;
og’ paa samme tid slyngede de sine smaa haler
rundt sin mors. Professor Henslow holdt nogle
havre-mus (Mus messorhis) i fangenskab ; disse
har ikke en egentlig gribehale ; men han iagttog
ofte, at de krøllede sine haler rundt grenene paa
en busk, som var sat ind i buret, og saaledes tog
dem tilhjælp til at klatre. En lignende meddelelse
har jeg fra Dr. Giinther, som saa en mus hænge
sig efter halen. Havde havre-musen været et
egentligt skogdyr, vilde dens hale maaske i bygning
være biet en gribe-hale, saaledes som tilfældet er
med enkelte dyr af den samme orden. Hvorfor
marekatten ikke har faat ’en saadan, er vanskeligt
at sige, naar man betænker dens vaner som ung.
Imidlertid er det muligt, at denne abe har mere
nytte af sin lange hale som et redskab til at holde
ligevægten med under sine vidunderlige sprang, end
som gribe-redskab.
Alle pattedyr har melkekjertler: og disse er
en uundværlig livsbetingelse for dem. Derfor maa
melkekjertlerne være dannet i en yderst fjern fortid;
og vi kan ikke vide noget bestemt om deres ud
viklings-maade. Mr. Mivart spørger: Er det
tænkeligt, at en dyre-unge nogensinde er biet
reddet fra undergang ved tilfeldigvis at patte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
