- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
21

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

407
af-arter tilhørende samme art i regelen, skjønt ikke
altid, med lethed podes. Men denne evne er slet
ikke udelukkende betinget af det systematiske
slægtskab, ligesaa lidt som bastarddannelsen. Uagtet
man har kunnet pode fiere særskilte slægter af
samme familie paa hinanden, er der andre tilfælder,
hvor arter af samme slægt ikke vil slåa an. Pæren
kan langt lettere podes paa kvædetræet, der regnes
for en anden slægt, end paa æbletræet, der tilhører
samme slægt. Der er endog forskjel mellem de for
skjellige pære-afarter med hensyn til den lethed,
hvormed de slaar an paa kvædetræet; og ligedan
forholder de forskjellige aprikos- og fersken-afarter
sig overfor visse plomme-afarter.
Ligesom Gartner fandt, at undertiden forskjellige
individer af de samme to arter udviste forskjellige
naturlige anlæg for indbyrdes krydsning, saaledes
tror Sageret, det samme er tilfældet, naar forskjellige
individer, tilhørende de samme to arter, podes, den ene
paa den anden. Ligesom det ofte ved omvendte
krydsninger langt fra er lige let at faa en parring
istand den ene vei som den anden, saaledes er
dette undertiden ogsaa tilfældet ved podning ; alminde
lige stikkelsbær kan for eksempel ikke podes paa
ribs, hvorimod ribs, rigtignok med vanskelighed,
kan slåa an paa stikkelsbær.
Vi har set, at ufrugtbarheden hos bastarder,
hvor forplantningsorganerne er i ufuldkommen stand,
er noget helt forskjelligt fra vanskeligheden ved at
faa krydset to rene arter, hvis forplantningsorganer
er fuldkomne; og dog gaar disse to særskilte klasser
kjendsgjerninger for en stor del jævnsides. Noget
lignende møder os ved podning; ti Thouin fandt, at
tre arter Robinia, som gav rigelig frø paa egen
rod, og som uden stor vanskelighed kunde podes
paa en fjerde art, blev ufrugtbare, naar de saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free