Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
forplantnings-systemet kan jo neppe have været til
fordel for nogen af de to arter.
Naar vi overveier, hvorvidt det er rimeligt, at
naturligt udvalg har nogen andel i, at to arter er
biet gjensidig ufrugtbare, vil vi finde, den største
vanskelighed stikker deri, at der mellem en lidt
formindsket frugtbarhed og absolut ufrugtbarhed er
mange overgangstrin. Nu kan man vel indrømmé, at
det vilde gavné en begyndende art at bli forlenet med
en smule ufrugtbarhed ved krydsning med sin
fædrene-form eller enkelte andre af-arter ; ti paa den
maade fremkommer der ikke saa mange skrale bastar
der, der kan blande sit blod med den nye art, mens
den holder paa at danne sig. Men gjør man sig den
umage at tænke over de overgangstrin, hvorigjennem
denne første grad af ufrugtbarhed ved naturligt ud
valg skulde være øget til hin høie grad, vi finder
hos saa mange arter, og som er en almengyldig lov
for arter, der har skilt sig saa vidt fra hinanden,
at de maa regnes for særskilte slægter eller familier,
saa vil man finde sagen overordentlig indviklet.
Efter moden overveielse forekommer det mig, dette
ikke kan være udrettet ved naturligt udvalg. Tag
som eksempel hvilke som helst to arter, der ved
krydsning avler et faatalligt, ufrugtbart afkom; hvad
er der saa her, som fortrinsvis skulde hjælpe de
individer til at leve, der tilfeldigvis var begavet
med en lidt høiere grad af gjensidig ufrugtbarhed,
og saaledes kom den absolute ufrugtbarhed et lidet
skridt nærmere? Og dog maa der, hvis læren om
naturligt udvalg skal kunne anvendes herpaa, stadig
have været en fremgang i denne retning blandt mange
arter; ti der er en mængde arter, som er gjensidig
ufrugtbare. For de ufrugtbare, kjønsløse insekter»
vedkommende har vi grund til at tro, at ændringer
baade i legemsbygning og frugtbarhed lidt efter lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>