Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Disse forskjellige bemærkninger lader sig aaben
bart ogsaa anvende paa dyr; men tingen er her
meget indviklet; dels paa grand af de her op
trædende sekundære kjøns-mærker ; dels fordi her
det ene kjøn har en stærkere evne end det andet
til at paatrykke afkommet sit præg ; dette gjælder
baade om krydsning mellem arter og mellem af
arter. Jeg tror for eksempel, de forfattere har ret,
som paastaar, at æslet har en vis overvægt over
hesten, saa baade muldyret og mulæslet ligner
mere paa æslet end paa hesten; men at denne
overvægt er stærkere hos han-æslet end hos hun
æslet, hvorfor muldyret, som er afkom af æselhingst
og hoppe, ligner æslet mer, end mulæslet, som er
afkom af hingst og æselhoppe.
Enkelte forfattere har tillagt den formentlige
kjendsgjerning stor vægt, at det blot træffer blandt
blændinger, at afkommets karakter ikke falder
midt imellem, men slutter sig nøie til en af for
ældrene; men dette indtræffer engang imellem og
saa med bastarder ; dog, skal jeg indrømme, langt
sjeldnere end med blændinger. Betragter jeg de
eksempler, jeg har samlet paa kryds-avlede dyr,
der meget nær har lignet en af forældrene, ser det
nærmest ud til, at lighederne indskrænker sig til
træk, der næsten har noget misdannet ved sig, og
som er kommet braat tilsyne — saasom albinisme,
melanisme*), manglende hale eller horn, eller for
mange fingre og tær; og har ikke noget at gjøre
med træk, som er langsomt erhvervet ved udvalg.
Forresten er det ogsaa langt rimeligere, at en saa
dan tilbøielighed til pludselig at vende tilbage til
*) Melanisme er det modsatte af albinisme, og be-
staar i en usædvanlig udvikling af mørkt farvestot
i hud og hud-dannelser; f. eks hos sorte kraaker,
negre o. s. v. 0. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
