Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
forklare den sidstnævnte foreteelse, vil ogsaa kunne
forklare bastardernes ufrugtbarhed. Denne op
fatning finder stærk støtte i en tilsvarende klasse
kjendsgjerninger af en anden art: nemlig, at for
det første smaa forandringer i livsvilkaarene be
fordrer alle organiske væseners kraft og frugt
barhed, og for det andet, at krydsning mellem
former, som har levet under ganske lidt forskjellige
vilkaar, eller som kun har afartet en smule, gjør af
kommet større, kraftigere og frugtbarere. De an
førte kjendsgjerninger angaaende ufrugtbarhed ved
uægte forbindelser blandt tveformede og treformede
planter, samt hos deres uægte afkom, gjør det maaske
sandsynligt, at der i alle tilfælder finder en nbe
kjendt sammenhæng sted mellem frugtbarhedsgracien
ved første-krydsninger og hos deres afkom. Disse
foreteelser hos flerformede planter, ligesom ogsaa
resultaterne af omvendte krydsninger, fører tydelig
til den slutning, at den egentlige, første aarsag til
ufrugtbarhed hos krydsede arter stikker i deres
afvigende kjøns-emner. Men hvorfor kjøns-emnerne
hos særskilte arter saa almindelig er biet mere
eller mindre ændret, indtil arterne tilslut er biet
indbyrdes ufrugtbare, det ved vi ikke; men det
ser ud til paa en eller anden maade at staa i nær
sammenhæng med, at arterne gjennem lange tidsrum
har levet under temmelig ensartede livsvilkaar.
Det er ikke saa forunderligt, at vanskeligheden
ved at krydse to arter og ufrugtbarheden hos deres
bastard-afkom som oftest svarer sammen, selv om
de ikke hidrører fra samme aarsag; ti de er begge
betinget af, hvor stor forskjellen er mellem de
krydsede arter. Heller ikke er det saa forunderligt,
at den lethed, hvormed en første krydsning kommer
istand, frugtbarheden hos de saaledes fremkomne
bastarder, og evnen til at kunne podes paa hinanden
Darwin: Arternes oprindelse. 11. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
