- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
66

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452
Jeg er overbevist om, at næsten alle vore
gamle formationer, som gjennem største delen af
sin tykkelse er rige paa forsteninger, saaledes er
dannet, mens landet sank. Siden jeg i 1845 offentlig
gjorde mine anskuelser om denne sag, har jeg fulgt
med geologiens fremskridt og har været forbauset
ved at se, hvordan den ene forfatter efter den anden,
som har behandlet denne eller hin store formation,
er kommet til det resultat, at den ophobedes under
landets synkning. Jeg kan tilføie, at den eneste
gamle tertiære formation paa Syd-Amerikas vestkyst,
som har været mægtig nok til at modstaa den af
slidning, den hidtil har lidt, men neppe vil holde
Tid til en fjernere geologisk tidsalder, afsattes under
en synkning af landet og saaledes fik betydelig
mægtighed.
Alle geologiske kjendsgjerninger fortæller os
med klare ord, at enhver del af overfladen har
gjennemgaat flere langsomme nivaa-bølgninger op og
ned; og aabenbart har disse bølgninger strakt sig
over store fladerum. Hver gang landet sank, er
der følgelig over vide strækninger afsat formationer,
rige paa forsteninger og tilstrækkelig mægtige og
omfattende til at taale det paafølgende ødelæggelses
værk; men dette var blot paa steder, hvor slam
tilførelsen var stor nok til at holde sjøen grund og
til at begrave og saaledes bevare de organiske
levninger, før de fik tid til at gaa i opløsning.
Saalænge derimod havbunden stod stille, kunde der
ikke ophobes mægtige afleiringer paa de grunde
steder, som er de gunstigste for liv. Endnu
mindre kan dette have været tilfældet under hævnings
tiderne; eller for at tale nøiagtigere: de lag, som
da afsattes, maatte i regelen gaa tilgrunde ved at
hæves og saaledes komme under brændingens
hærjende spil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free