- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
141

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

527
saa en mængde europæiske dyr og planter har
vundet blivende fæste i Amerika og Australion; og
enkelte af de oprindelige planter er ganske de
samme paa disse vidt adskilte steder af den sydlige
og nordlige halvkugle. Svaret ligger efter min me
ning deri, at pattedyrene ikke har været istand til at
overkride de store, afbrudte mellemrum, medens
enkelte planter har kunnet gjøre det ved hjælp af
sine forskjellige spredningsmidler. Den store og
paatagelige indflydeise, alle slags naturlige stængsler
har øvet, blir blot forstaaelige under den synsmaade,
at den store flerhed af de arter, som er dannet
paa den ene side, ikke har været istand til at naa
over til den anden. Nogle faa familier, mange
under-familier, svært mange slægter og endda flere
under-afdelinger af slægter finder vi indskrænket
til et enkelt strøg; og flere naturforskere har be
mærket, at de naturligste slægter, det vil sige de
slægter, hvis arter frembyder størst indbyrdes lighed,
i regelen er indskrænket til samme land, eller om
de har et videre omraade, er dette sammenhængende.
For en besynderlig uregelmæssighed vilde det da
ikke være, om der skulde gjælde en stik modsat
regel, naar vi gaar et skridt længer ned i rækken,
nemlig til individer af samme art —• om ikke disse
fra først af ialfald skulde have været indskrænket
til et enkelt strøg!
Derfor forekommer det mig, som det har
forekommet mange andre naturforskere, rimeligst at
antage, hver art er opstaat blot paa ét sted, og at
den derfra er vandret udover, saa langt dens vandre
evne og underholdsmidler nu og i fordums tider har
tilladt. Vistnok træffer vi mange tilfælder, hvor vi
ikke kan forklare, hvordan samme art kan være
kommet fra et sted til et andet. Men de geografiske
og klimatiske forandringer, som visselig er forefaldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free