- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
244

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

630
kan se det paa de spettede fjær hos ungfugle af
troste-gruppen. I katte-familien er de fleste arter
i voksen alder stribede eller rådvis plettede; og
man kan ogsaa paa løvens og pumaens unge skjelne
striber eller pletter. Engang imellem, skjønt sjelden,
kan vi se noget af det samme hos planter; saaledes
er de første blade paa tornbladbusken (Ulex),
ligesom ungbladene paa de fyllodiske*) akacier
finnede eller delte, som bladene sædvanlig er hos
erteblomstrede.
De punkter af bygningen, hvori fostre af ganske
forskjellige, men til samme klasse hørende dyr
frembyder lighed med hinanden, staar ofte ikke i
noget ligefremt forhold til deres livsvilkaar. Vi kan
f. eks. ikke antage, at pulsaarernes eiendommelige
slyngede bane i nærheden af gjællespalterne, hos
hvirveldyr-fostre, har noget med ens livsvilkaar at
gjøre, — hos pattedyr-ungen som lever i morsliv, i
fugleægget, som ndklækkes i en rede, og i froske
rognen under våndet. Vi har ligesaa lidt grund til
at tro, der er noget saadant forhold her, som vi
har til at tro, det kommer af ens livsbetingelser, at
menneskets haand, flaggermusens vinge og nisens
luffe har de samme knokler. Der er ingen, som
tror, løve-ungens striber eller pletterne paa den unge
svart-trost er til nogen nytte for disse dyr.
Imidlertid er sagen en anden, naar et dyr under
en del af sit udviklingsløb maa være virksomt og
sørge for sig selv. Virketiden kan komme tidligere
eller senere i livet; men naar den end kommer,
er larvens tillempning for sine livsvilkaar ligesaa
*) Mange akacier har, i udvokset tilstand, istedetfor
sædvanlige blade saakaldte fyllodier o : bladagtig
udviklede, paa kant stillede bladstilke, uden plade.
0. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free