Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
:mellem forskjellige individer af samme afart og mellem
forskjellige af-arter forøger afkommets mængde og
sikkert forlener ’ dette baade med kraft og frugt
barhed. Dette kommer fornemmelig deraf, at de
former, som krydses, har levet under noget for
skjellige livsvilkaar; ti jeg har ved en møisommelig
række forsøg bragt paa det rene, at naar alle indi
vider af den samme afart gjennem flere slægtled
lever under samme vilkaar, aftager de fordele, som
pleier at følge med krydsning, i høi grad eller for
svinder ganske. Dette er den ene side af sagen.
Paa den anden side ved vi, at naar arter, som i
lang tid har levet under meget ensartede vilkaar, i
fangenskab kommer under nye og høilig forandrede
betingelser, gaar de enten tilgrunde, eller, selv om
de overstaar det og beholder fuldkommen sundhed,
blir de dog ufrugtbare. Dette hænder ikke, eller
ialfald blot i meget ringe grad, med vore kultur
frembringelser, som i lang tid har levet under meget
vekslende vilkaar. Naar vi altsaa finder, at ba
starder, dannede ved krydsning mellem to forskjellige
arter, er faatallige, fordi de gaar tilgrunde straks
efter undfangelsen eller ialfald i meget ung alder,
eller, selv om de lever, blir mer og mer ufrugtbare,
forekommer det mig høist sandsynligt, at dette er
en følge af, at de i virkeligheden har været under
kastet en stor forandring i livsbetingelserne, idet de
er sammensat af to forskjellige organisationer. Den,
som bestemt kan forklare, hvorfor f. eks. en elefant
eller en ræv ikke vil yngle i fangenskab, endog i
sit eget hjemland, han vil paa samme tid ogsaa
kunne give et bestemt svar paa det spørgsmaal,
hvorfor to forskjellige arter ved krydsning, de saavel
som deres bastard-afkom, i regelen er mere eller
mindre ufrugtbare, medens to husdyr-afarter saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
