Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661
og dens uddøde beboere, og for hver ny periode
mellem de dengang levende og de endnu ældre
arter, — denne lære reiser det spørgsmaal : hvorfor
er ikke enhver geologisk formation opfyldt med
saadanne mellemled? Hvorfor leverer ikke enhver
samling af forstenede levninger tydeligt bevis for
denne - livsformernes gradvise forandring? Uagtet
geologiske undersøgelser vistnok har bragt for dagen
talrige mellemformer, som tidligere har levet, og
saaiedes har kjædet mange livsformer langt tættere
sammen, har de dog ikke skaffet tilveie hine utallig
mange fine overgangstrin mellem fortidens og nn
tidens former, som læren kræver; og dette er den
mest iøinefaldende af de mange indvendinger, som
kan reises mod den. Endvidere, hvorfor kommer der
for hvert nyt geologisk tidsafsnit med én gang hele
grupper af beslægtede arter tilsyne? — (noget, som
imidlertid ofte beror paa et falskt skin). Og naar
vi nu ved, at der optraadte organiske væsener paa
vor klode i en überegnelig fjern fortid, længe før
det laveste lag af det cambriske system afleiredes,
hvorfor frnder vi da ikke under dette system store
stabler af lag, opfyldt med de cambriske forsteningers
ættefædre? Ti ifølge læren maa jo saadanne lag
være biet afleiret paa et eller andet sted i hine
urgamle og saa rent übekjendte afsnit af jordens
historie.
Disse spørgsmaal og indvendinger kan jeg blot
besvare med den antagelse, at de geologiske vidnes
byrd er langt ufuldstændigere, end de fleste geologer
tror. Alle eksemplarer i alle vore museer sammen
lagt er absolut for intet at regne i forhold til de
talløse slægtled af talløse arter, som visselig har
levet. Den fælles stamform for to eller flere arter
er ikke i ethvert træk en ligefrem mellemform mellem
sine Uendrede etterkommere, ligesaa lidt som klippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
