Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•>
668
øer rundt et fastland, for en mængde former findes
der ikke, som af enkelte naturforskere regnes for
af-arter, af andre for geografiske racer eller under
arter, af atter andre for gode, skjønt nær beslægtede
-arter !
Hvis da dyr og planter af-arter, om aldrig saa
lidet og aldrig saa langsomt, hvorfor skulde saa
ikke ændringer og individuelle afvigelser, som paa
nogen maade er til gagn, bevares og ophobes ved
naturligt udvalg, derved at de bedst skikkede lever?
Kan mennesket taalmodig udvælge afartninger, som
det finder nyttige for sig, hvorfor skulde der saa
ikke, under skiftende og sammensatte livsvilkaar,
•ofte opstaa afartninger, der er tjenlige for disse na
turens levende frembringelser selv, og derfor bevares
eller udvælges? Hvilken grænse kan man sætte for
denne magt, der virker gjennem lange tidsaldre og
nøie ransager hver skabnings hele legemsbeskaffenhed,
bygning og levesæt, som begunstiger det gode og
vrager det daarlige? Jeg kan ikke øine nogen
grænse for denne magt til langsomt og smukt at
tillempe ethvert væsen for de mest sammensatte
livsvilkaar. Læren om det naturlige udvalg synes
mig, selv om vi ikke skuer længer end hid, i høieste
grad at have sandsynligheden for sig. Jeg har
allerede, saa ærlig jeg kunde, gjentaget de ind
vendinger og vanskeligheder, som talte imod; lad
os nu vende os til de enkelte kjendsgjerninger og
slutninger, som taler for læren.
Ifølge den opfatning, at arterne blot er stærkt
udprægede og bestandige af-arter, og at enhver art
fra først af b,egyndte som af-art, kan vi skjønne,
hvorfor der ikke kan drages nogen bestemt skille
linje mellem arter, der sædvanlig antages at være
opstaat, hver ved en særskilt skabelses-handling, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
