Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
vekselforretninger, 2 %o for udførelse af salgskommissioner’, og Jakob Badoer,
Constantinopel, hvis regnskabsbog for aarene 1436—-39 er bevaret, afgiver det første
sikre eksempel paa en italiensk købmand, hvis forretningsførelse paa engang om-
fatter udførelse af kommissioner og forsikringer, spedition, societets- og egenhandel ”.
Maaske burde man da snarere tale om commendaets fortrængning af kommissions-
handelen end om dets overgliden til dennes form; dog er det muligt, at opgivelsen
af commandaets faste grundforhold (’/3+”/3) og praksis’ anvendelse af mere indvik-
lede forholdstal (’/3+?/0+’/0)? efterhaanden har ført over til kommissionshandelen.
Herpaa kunde det tyde, at medens i det 12. aarh. i Genua udtrykket impli-
cita bruges saavel om commendaet med quarta proficui som om kommission, gaar
det senere over til at blive den specielle, tekniske betegnelse for denne sidste, og
det bruges saaledes i de genuesiske statuter af 1588/89, hvis lib. IV cap. 12: de
societatibus seu rationibus mercatorum indeholder retsregler om det aabne selskab
og kommanditselskabet, medens det følgende cap. 13: de accommendis et implicitis
giver detaillerede bestemmelser om kommissionshandelen ".
7. Ogsaa indenfor det nordeuropæiske handelsomraade faar man
tidligt bestemte vidnesbyrd om stedfortrædelsen i handel; til nøjere for-
staaelse af de former, hvori den fremtræder, vil en redegørelse for
disses rent kommercielle baggrund, en kort skitse af selve dette handels-
omraades tilblivelseshistorie være nødvendig.
Det er bekendt, at den økonomiske opløsningsproces, der hidførte
Romerrigets fald, fortsattes i middelalderens første aarhundreder; kraftigst
og hurtigst foregik den i rigets nordvestlige del, der derved bragtes ned
til det økonomiske standpunkt, som indtoges af de fremtrængende og
sejrende Germaner i disses eget hjemland. Byerne forlodes efterhaanden ;
kun forsaavidt de blev sædet for en biskop, en greve eller en hertug,
holdtes endnu en lille rest af beboerne tilbage; den handel, der i dem
havde fundet sted, standsede næsten helt; over Britanien og Gallien
bredte sig den landbokultur og naturaløkonomi, hvortil Germanerne øst
for Rhinen var naaet ved deres overgang til fast bosidden. Den enkelte
husholdning blev en økonomisk enhed, der jo mindre den var, var des-
mere isoleret; ved sin egen bedrift dækkede den alle sine fornøden-
heder; dens næringsmidler var det korn, den selv avlede og det spar-
somme kvæg, den selv opdrættede; dens nydelsesmidler var de drikke,
den selv tilberedte af egen malt og honning; dens beklædning skind af
de dyr, som fældedes paa jagt, og stoffer, som vævedes af eget hør,
hamp eller uld. Den enkelte husholdnings produktion og konsumtion
dækkede hinanden?,
Ved denne udvikling blev da alle det daglige livs fornødenheder
handelen unddraget. Selv paa handelslivets laveste punkt var der dog
1 de tidlige middelaldersamfund to momenter, der hindrede, at det helt
ebbede ud. Det ene var storgodsdannelsen; ved den skabtes større
husholdningsenheder, hvori vedligeholdtes og bredte sig særlige for-
! Sieveking JGVV 26, 194, anm. 5 (a. 1422); 196 (a. 1436—39); 198—99. En provision for ind-
købskommission synes ikke paavist for beg. af det 15. aarh.; derimod for det 16. aarh. Meder f. e. 45 cf.
Lepa Zts. f. Handr. 26, 480 —82.
2 Sieveking JGVV 26, 207. Særlig bemærkelsesværdig er den Il. c. 196 omtalte forretning, hvor
Badoer for en kommittent sælger varer mod 2 9/9 provision og samtidig gør indkøb paa engang for kom-
mittentens og egen regning, idet han skaffer sig en ekstrafortjengste ved for kommittentens part at be-
regne en højere, for sin egen part en lavere indkøbspris end den virkelig betalte.
3 Sieveking JGVV 26, 205—6 ef. 193, særlig om fordelingen i praksis.
$ Silberschmidt 73 -74. Goldschmidt 259 anm. 86.
5 Bicher 92 ff. Inama-Sternegg I, 132 fr., 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
