Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
teknik var kommen til udvikling, maatte det blive handelens opgave at
tilføre disse centrer raastof i saa stort omfang som muligt fra nyopdagede
fundsteder. Som det engelske tin førtes til Dinant, saaledes nu ogsaa
Harzens kobber; netop den vigtigste vestøstlige handelsvej i denne tid
blev ,Hellweg", der fra Mellemrhin (Køln) over Dortmund og Soest
førte til Harzen!, Men navnlig maa sølvudvindingen have haft den
største betydning for det vaagnende handelsliv; der maa derved være
opstaaet en forholdsvis pengerigelighed, hvis magt til at fremkalde
dristigere handelsforetagender man let kan danne sig en formodning om.
Det er bekendt, at i denne tysk handels første periode er det Køln,
der er den førende by; Kølnerne blev Frisernes arvinger; de optraadte
tidligt i Brigge, men navnlig var det dem, der overtog forbindelsen
med England; i London ejede de i det 12. aarh. et eget hus og havde
faaet deres organisationsret anerkendt; de havde dannet en hanse, hvori
de havde ret til at optage andre byers borgere, og hvori særlig borgere
fra westfalske byer fandt optagelse. Interessant er det nu, at netop
Dortmund og Soest hæver sig til at indtage en fremragende stilling ved siden
af Køln. Dortmunderne gaar ogsaa ad de gamle veje mod vest, men dem og
Soesterne i fællesskab tilkommer æren for dristigere og mere konsekvent
end andre tyske købmænd at have søgt fastere forbindelser mod øst.
10. Hvad der fra første færd og den længste tid af middelalderen
fortrinsvis drog tyske købmænd mod øst, var de to vigtige og kostbare
varer: vokset og pelsværket, allerede i det 10. og Il. aarh. gik
købmænd fra Rhinen og Westfalen, ogsaa her følgende Friserne,
til Hedeby og Stargard og derfra til Visby. Det var i denne retning
ogsaa Dortmunderne og Soesterne gik; som vidnesbyrd om den store
betydning, de havde for denne forbindelses fæstnelse, er det tilstrække-
ligt at henvise til den fremtrædende stilling, de senere indtager i de
tyske købmænds samfund i Visby. Soest synes dog paa visse maader
at have indtaget en anseligere stilling end Dortmund. Alle de aarsager,
der her er fremhævede som de væsentligste til fremkaldelsen af et
rigere handelsliv, var for denne bys vedkommende virkende; fra Rhinen
havde Friserne søgt frem til den; den var midtpunkt for et frugtbart og
udstrakt opland; dertil kom saa, at den var det østligste betydelige
knudepunkt paa handelsvejen fra Rhinen til Harzen Dens overlegen-
hed ytrer sig deri, at det var dens ret, der i løbet af det 12. aarh.
overførtes til en række andre westfalske byer, først (1124) til Medebach, og
at det ogsaa var dens ret, der dannede grundlaget for den ældste lybske ret,
Det er fra dette Soesterrettens omraade, at man i det 12. aarh.
finder de ældste retslige vidnesbyrd om, at stedfortrædelsen er begyndt
at trænge sig frem i handelslivet. 1 den ældste byret for Soest af
1120 lyder $ 30: Item si quis concivi suo bona sua ad negocian-
dum commiserit presentibus viris idoneis, si inficiari voluerit, convinci
possit!. Den samme bestemmelse, blot i udvidet og forstærket form genfindes
1 Pirenne I, 198. Schulte I, 148, Kunze: Zur Geschichte des Goslarer Kupferhandels
Hans Gbl. VIL, 189$, 129 40. Cf. særlig HUR HI, nr. 601 ca. 1103; 1, nr. 61 (2. 1203). Stein 22.
? Ilgen: Zur Orts- und Wirtschaftsgeschichte Soests im Mittelalter Hans. Gh. IX, 1899, 115— 46.
Keutgen Urkunden nr. 19 & 12.
3 Stobhe I, 505, 544 ff.
« Keutgen Urkunden nr, 1%; om affattelsestiden 1 anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
