eger Is vie ved ERE sat RD ER 808 SD gg er Beger ES gg Rv te 1 str " tø I" .…” 0 . re era uni het. —… - nå ile se nerne ser] 16 I. kap. Kommissionshandelens ældste former. er striden endt ved en sammensmeltning til een fælles organisation. I Østersøen har Liibeck længere maattet anerkende den fælles orga- nisation i Visby som ledende eller ligeberettiget; endnu 1280 slutter disse to et lige forbund paa ti aar. Men snart efter opstod der strid om Novgorod; de domme, der her fældedes, havde man hidtil kunnet appellere til Visby; nu ønskede man i stedet for appel til Libeck. Trods Visbys protest vedtoges denne forandring paa et møde af sachsiske og vendiske købmænd i Rostock 1293; 1296 gav Libeck Novgorod en ny skraa, udarbejdet i overensstemmelse med lybsk ret, og 1299 besluttede de vendiske og westfalske stæder, at der for frem- tiden ikke mere paa Gotland skulde findes noget fælles segl, fordi ,der- med kunde blive beseglet, hvad der ikke behagede de andre stæder".? 12. I denne Novgorodskraa af 1296 findes et nyt vidnesbyrd om stedfortrædelsens fremtrængen og her i en langt bestemtere form; det hedder i den: bi viftich marken silueres si geboden jewelikeme kop- manne dydeschen, dat he nien gut in kumpanie hebbe mit den rvcen vnde ouc der rvcen gut nicht ne være to sendeue. Liker- wis salet wesen, ofte jemen voeret walen ofte vleminge ofte der engélschen gut in kumpanie, ofte to sendeue.? I denne bestemmelse møder man da første gang som særlig form for stedfortrædelsen dette sendeve- forhold, hvori i den nyere tid forskellige forskere mere eller mindre be- stemt har villet se et kommissionsforhold. Men inden jeg gaar over til en nøjere betragtning af dette og det første her angivne stedfortrædelses- forhold og de derom udtalte anskuelser, maa jeg kort berøre Hansekøb- mændenes organisationer i udlandet, fordi man hyppigt har henvist særligt til de saakaldte ,hanseatiske kontorer" som de pladser, hvor sendevefor- holdet kraftigst skulde være kommet til udvikling.” 13. Som .,kontorer" betegnedes senere Hansehandelens fire hoved- organisationer i udlandet: Novgorod, Bergen, Briigge og London.! Men det var som bekendt ikke Hanseaternes eneste organisationer i udlandet, tværtimod, overalt hvor deres handel førte dem hen, i en række mindre engelske, nederlandske og nordiske bver, overalt, kort sagt, hvor de nordtyske købmænd kom til en by, hvis nationalitet ikke var tysk, søgte de at danne en egen organisation, som i sine formaal og sit væsen ikke var forskellig fra organisationerne paa de fire hovedpladser.” Organisa- tionens første formaal var saa vidt muligt at sikre sine medlemmer, at de paa den plads, hvor den havde sit sæde, under udøvelsen af deres handelsvirksomhed kunde være deres egen ret undergivne i alt fald i indbyrdes civile stridigheder; købmanden kunde ikke finde sig i at blive dømt efter retsregler, han ikke kendte, af dommere, han ikke havde tillid til. Allerede til udøvelsen af den saaledes tilstaaede — eller hvor i EF. Frensdorff: Das statutarische Recht der Jeurtssken Kaufleure in Novgorod. Abhandlungen der kgl. Ges. der Wissenschaften su Gottingen, Bd. 22 (1848, særlig BY, HR I, 1, 42. PLUR. 1 70Q 4. S Særlig Devin 1, IJ, og Lepa Zts. f. Handr. BM, 45S + Til det følgende Daeneli, særlig TI, xæg. Ss Som hanseatiske kontorer nævner Daenell 1, 18, &WÆl: Novgorsd, London, Brigge, Bergen — Lynn, Boston, Hull, Ipswich, Yarmauth Nigys, Åmsterdam, Rtavoren Oslo, Tønsberg, København, Malme (2 Polodk, Kouwno ag Wina. 4! engelske faltarier hår kan dog I, XS desuden nævnt: York, Norwich og Bristol; Nehan: UL, 28 har hestir Newgsstle Det vides, at tvske købmænd navnlig i det 13. aarh., men ogsaa senere kom til en del andre engelske hver, saaledes Scarborough, Colchester, Southampton, Sandwich, Falmouth og Plymouth, og man vilde vismok lun med ringe sikkerhed kunne paastaa, at de