Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
enhver nordtysk købmand finde optagelse som medlem; disse medlemmer
valgte selv deres styrelse og gav sig selv regler. Heri indtraadte der
ganske vist nogen forandring, da Hanseforbundet i det 14. aarh. havde
faaet fastere form; da søgte dette dels at forbeholde de udenlandske or-
ganisationer alene for købmænd fra Hansebyerne, dels paa forskellig
maade at kontrollere deres virksomhed. Men som forbundet selv væsent-
ligst var en politisk forbindelse, saaledes var det ogsaa væsentligst de
udenlandske organisationers handelspolitik, det ønskede at øve indflydelse
paa’; selve deres karakter og konstruktion forandredes ikke derved.
Rent kommercielt set vedblev de at være selvstændige, og dette viste
sig særligt deri, at der ingen organisk forbindelse var mellem købmands-
sammenslutningerne i hjembyerne og organisationerne i udlandet; den
købmand, der fortrinsvis drev handel paa Flandern, var i hjembyen
medlem af det stedlige Flandernfarerlav, under sine ophold i Brigge
medlem af Briggerkontoret, der tillige omfattede købmænd fra alle andre
byer; men mellem de forskellige byers lav og kontoret bestod ingen
direkte forbindelser, end mindre øvede lavene som saadanne indflydelse
paa kontorets styrelse.
Trods al indbyrdes forskellighed har da alle hanseatiske organisa-
tioner i udlandet i det væsentlige samme karakter, og henvisningen
særlig til kontorpladserne som kommissionshandelens arnesteder inde-
holder kun det rigtige, at det naturligvis er blandt de Hansekøbmænd,
der foretog handelsrejser til et eller andet fremmed marked, hvad enten
dette nu var en udenlandsk plads eller en anden Hanseby, man maa
søge de første kommissionærer.
14. Thi da nu ved aar 1300 det nordeuropæiske handelsomraade
var endelig dannet, var de opgaver, der derved stilledes den nordtyske
handelsstand, saa store og forskelligartede, at de ikke mere kunde løses
ved, at hver enkelt mand arbejdede for sig. Stedfortrædelsen blev nu
ikke mere blot ønskelig, men nødvendig. Fra nu af træder for
langt de fleste byer den egentlige forsyningshandel, byens import- og
dertil svarende eksporthandel, ganske i skygge for den store mellem-
handel mellem øst og vest; den er det, der fra nu af helt "behersker
den nordeuropæiske handel. Men heri kunde kun den købmand deltage,
der kunde støtte sig til gode forbindelser, først og fremmest paa hoved-
pladserne i øst og vest. Den stigende nødvendighed af at vedligeholde
disse forbindelser og handlernes forøgede antal og værdi tvang da ogsaa
forretningerne i hjembyerne til en udvidelse; det blev snart nødvendigt
for hver købmand, der som chef for en større forretning nu kun vanske-
ligt selv kunde rejse bort, at antage handelsmedhjælpere, der kunde
sendes afsted, undertiden for selv at afslutte handler paa det huses
vegne, i hvis tjeneste de stod, iøvrigt for at holde huset i rapport med
dets forbindelser.
Fra tiden omkring 1300 bliver ogsaa de kilder, der giver oplysninger om de
forskellige maader, hvorpaa stedfortrædelsen realiseredes, flere og bedre. Disse
kilder falder i tre grupper. Den første er den, vi allerede har lært at kende, den
udgøres af byretterne, af hvilke nu særlig den lybske ret paa grund af dens store
! Daenell! I, 19, 23, 35—38, 1, 390 fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>