Handelens almindelige karakter. 39 aarhundrede ikke havde skiftet karakter siden den egentlige propre- handels dage, men blot iværksattes paa en i det ydre derfra forskellig maade. I proprehandelens tid bestaar købmandens virksomhed deri, at han anlægger sin kapital i en eller anden vare, med den drager han til det marked, hvor denne vare er særlig begæret, ombytter den med en anden, der dær er i overflod, men som er efterspurgt paa det marked, hvorfra han er udgaaet, saa at han blot vender hjem med denne nye vare, eller paa et andet, til hvilket han da drager for dær at foretage ganske samme forretning. Den kreds, hvori han saaledes kommer til at bevæge sig, kan være snævrere eller videre, den kan dannes ved en stadig frem- og tilbagerejsen mellem to bestemte markeder eller lægge sig som en cirkel igennem flere; det karakteristiske for hans virksomhed er dog netop det, at han følger varen. Og dette ikke blot taget i almindelig, rent legemlig forstand; hans hele gerning er bestemt ved og underordnet den naturlige varestrøm, der fremkaldes ved, at hver enkelt vare stedse søger fra det marked, hvor den er i overflod, til det, hvor den er begæret. Denne af naturen selv bestemte varestrøm er det, han følger; han erhverver sig en vis andel deraf, og følger den saa ogsaa personlig i dens givne cirkulation, idet han blot stræber ved de stadig gentagne ombytninger at forøge sin andel af den cirkulerende varemængde, d. v. s. sin kapital. Netop paa dette punkt er det 15. aarh.s handel ikke forskellig fra den tidligere tids; ogsaa nu bestaar hver enkelt købmands virksomhed blot i at erhverve sig andel i den naturlige varestrøm og stræben efter denne andels forøgelse blot ved at lade den gennem stadige ombytninger følge den naturlige varecirkulation. Kun den forandring er der indtraadt, at arbejdet nu er fordelt paa en anden maade mellem købmændene indbyrdes; i stedet for at hver enkelt købmand personlig udfører alle de ombytninger, som hans egen andels cirkulation nødvendiggør, udfører han nu som regel blot ombytningen paa den plads, hvor han selv er fast bosat;. paa alle andre pladser udføres de for ham af andre købmænd, med hvem han staar i forbindelse, og for hvem han saa paa sin bestemte plads udfører de ombytninger, der nødvendiggøres ved deres andeles cirkulation. Theo- retisk opstillet er forandringen blot den, at medens købmanden før ud- førte f. e. ti ombytninger af den samme andel paa varestrømmens ti forskellige markeder, saa udfører han nu ti ombytninger af ti forskellige andele paa det samme marked. Men heri var der da heller intet mo- ment, der kunde berettige ham til at forlange et særligt vederlag for ombytningen af de ni andele, der ikke var hans egne; tværtimod, alle vandt ved denne ny arbejdsdeling; arbejdet i sig selv blev mindre, fordi den personlige medfølgen ophørte; omkostningerne formindskedes med rejseudgifterne!; ombytningerne foretoges med større udsigt til gevinst, fordi hver enkelt købmand erhvervede sig et nøjere kendskab til sit specielle marked; og selve cirkulationen foregik hurtigere ved 1 En, ganske vist meget overdreven, illustration til det her udviklede giver det konstruerede regne- eksempel hos Leonardo Pisani (Liber Abhaci ed. Buoncompagni 1857 I, 258), derafSombart endog er benyttet som motto: Quidam pergens negotiando lucam fecit ibi duplum; et expendit inde d. 12. Qui egre- diens inde perrexit Aorentiam; fecitque ibi duplum et expenderet d. 12. Cum rediret pisas et ibi faceret duplum et expenderet d. 12, nil ei proponitur remansisse. Cf. Sombarts videre udvikling I, 226 - 27 og 231.