Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gensidige, ulønnede kommissionshandel. 41
treret og aftage den paa de betingelser, disse fastsætter. Det, at en
kraftig varekoncentration hverken ad naturens eller kapitalens vej paa
dette tidspunkt lod sig skabe i det nordeuropæiske handelsomraade, var
da et værn mod en saadan forskydning, et værn for alle hanseatiske
købmænds ligestilling.
Men det er ogsaa klart, at netop denne form, den gensidige, uløn-
nede kommissionshandel, forudsætter den nøjeste ligestilling imellem
parterne, ligestilling først og fremmest i deres evne til at remittere
varer, der med fordel og let kunde afsættes paa den anden parts plads.
Netop dette var tilfældet i det nordeuropæiske handelsomraade, hvor
Østens varer var lige saa begærede i Norden og Vesten, som Briigges
og Libecks varer var det paa Østersøpladserne; handelen her var jo
netop en udpræget varemellemhandel. Men ogsaa en ligestilling i kapi-
tal; den samlede kapital, der omsattes i en saadan gensidig kommis-
sionshandelsforbindelse, maatte helst i et nogenlunde lige forhold være
fordelt mellem begge parter, eller hvor kredsen var større, maatte alle
deltageres andele helst være nogenlunde lige store; hvor det var til-
fældet, fik gensidigheden netop i fuldeste maal ogsaa den rent materielle
værdi, som gjorde den ulønnet. Saasnart dette forhold forrykkedes, saa-
snart den ene deltager ikke var i stand til at remittere salgbare varer,
men maatte indskrænke sig til at remittere rede penge, og endmere,
saasnart den kapital, der omsattes i en saadan forbindelse, saa godt som
kun tilhørte den ene part, maatte forandringer i formen indtræde. Sam-
ledes paa den plads, hvor en købmand drev forretning, kun i ringe
maal varer, der egnede sig til afsætning paa andre markeder, eller var
ved hans kapitals utilstrækkelighed den kvantitet af varer, han kunde
omsætte og lade omsætte for egen regning uforholdsmæssig ringe i for-
hold til dem, han havde at omsætte for andres, saa var han ude af
stand til at drage den fulde materielle nytte af gensidigheden, og han
vilde da naturligt enten opgive kommissionsvirksomheden eller forlange
et eller andet bestemt vederlag derfor.
Men i forstærket grad gjorde dette motiv sig gældende, hvor for-
rykkelsen af ligestillingen var fremkaldt ved en varekoncentration. Thi
den ulønnede gensidighed kunde til en vis grad bære en forskydning,
fordi den nu engang var den traditionelle form, hvorunder forretnings-
forbindelser knyttedes, og fordi faste forbindelser paa andre markeder var
af saa stor betydning selv for den, der kun drev sin egenhandel med
ringe kapital; han vilde altid have at tage i betragtning, at det var absolut
nødvendigt for ham paa andre pladser at have forbindelser, der vilde sælge
og købe for ham, og at konkurrencen, selv om han virkelig havde et
langt større arbejde at udføre for dem, ikke let tillod ham at rejse krav om
et bestemt vederlag. Men den koncentrerede varehandel vilde se hele
dette spørgsmaal under et andet synspunkt. For den var den størst mulige
afsætning af den koncentrerede vare det første formaal; remissernes art
blev mindre væsentlig i forhold dertil, og navnlig spillede for den gen-
sidigheden kun en ringe rolle, snarest var den tilbøjlig til at frigøre sig
for de forpligtelser, den paalagde. Jo mere varen var koncentreret, jo
mere det derigennem blev muligt at øve indflydelse paa dens pris, des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
