Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
af det følgende aarhundrede vinder meget stor udbredelse. Datiden
har ikke nogen fast afgrænset, teknisk betegnelse derfor. ,Sendeve"
— eller som det senere siges ,sendegud" — betyder blot varer eller
penge, der af ejeren sendes til eller betroes til en anden!; man kan
ikke engang med Silberschmidt sige, at det betyder det sendte og
»til forhandling" betroede gods, de tønder og det salt, Bertold medtager
til Skaane, skal han ikke sælge, men benytte til sildesaltningen; højst
vil man kunne sige, at sendeve betegner gods, der af ejeren er en
anden tilsendt og betroet i et eller andet forretningsøjemed, og selve
udtrykket benyttes overhovedet kun en kort tid i kilderne. For paa
denne maade at overgive sin ejendom til en anden bruges i ældre tid
udtrykket ,to sendeve don" eller det endnu farveløsere ,sin gud senden" ;
i det 15. aarh. begynder udtrykket ,sin gud bevelen" at komme i al-
mindeligere brug, og heraf danner sig betegnelsen ,bevelhebber", der
bliver den egentlige nordtyske betegnelse for kommissionæren. Hele
terminologien kommer imidlertid kun svagt til udvikling, og snart trænger
fremmede betegnelser sig ind.
27. Men medens nu kommissionshandelen som handelsform frem-
træder i ganske samme skikkelse i det 15. som i det 14. aarh., er der
med hensyn til dens anvendelse i praksis, som allerede berørt, indtraadt
visse betydningsfulde forskydninger. Først den, at kommissionshandelen
havde trængt societetet tilbage, forsaavidt som dette væsentligst havde
haft stedfortrædelsens realisation til formaal. I det mindste er dette det
indtryk, Rigabrevene give, og naturligt er det ogsaa at antage, at efter-
som tilliden i alle handelsforhold viste sig at have en langt større reel
værdi, end det oprindelig kunde formodes, og jo mere det blev selv-
stændige købmænd, hvis kommercielle ligestilling med kommittenterne
bød større garanti, der paatog sig at udføre kommissioner, des mere er
den friere og lettere anvendelige kommissionshandel bleven foretrukket
for den stivere societetshandel. Nu som før frembød denne dog fremfor
kommissionshandelen den sikkerhed, der laa i, at den pekuniære interesse
var fælles, og ligesom den derfor som en art yderligere garanti beva-
redes selv i forbindelserne mellem de ganske selvstændige købmænd,
omend i relativt stærkt formindsket omfang, saaledes bevirkede hensynet
hertil, at udviklingen ikke indenfor alle Hansehandelens omraader gik i
denne retning. Kommissionshandelen vandt frem i den store, let bevæge-
lige mellemhandel mellem øst og vest, omvendt var der mere afgræn-
sede omraader, hvor netop societetshandelen blev den herskende form
og som saadan selv undergik forandringer.
Dette synes navnlig at kunne iagttages i den lybske handel paa
Bergen. Handelen paa Bergen havde efter sin natur en udpræget til-
bøjlighed til at fæstnes og nærme sig monopolet. Den var meget
enkel; korn, mel, malt og øl skulde ombyttes med fisk; med lethed
1 Mollwo lægger megen vægt paa ordet ,,sendeve"s forbindelse med ,senden": senden kann einen
andern nur jemand, der in einem Autoritåtsverhåltnis zu jenem steht; indl. 57. Koppmann gør herimod
med rette opmærksom paa, at senden i sendeve ikke gælder en person, men godset (ve, gisachs: fehu;
ginord: sendifé), der sendes. Hans Ghbl. X, 1600, 203- 4. Silberschmidt Archiv f. birg. Recht 23,
17: das gesendete und zum Handel anvertraute Gut; 20: Sendeve ist eben das Gut, welches zum Han-
delsbetrieb anvertraut wird. Ovfr. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
