Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
ejendom i Libeck og saaledes har naaet sin fuldeste udfoldelse!?. Paa
overgangen til det 16. aarh. synes da den lybske handel i Bergen for-
delt mellem saa og saa mange societeter med deres bestemte forret-
ningslokaler og faste, gældbundne kundekreds; det er betegnende, at
udtrykket ,selschop" nu kan bruges om selve forretningen i Bergen,
undertiden om forretningens lokalitet, undertiden hvor forretningen fak-
tisk kun har een indehaver, og at der kan tales om gæld, der tilkommer
forretningen i betydning af forretningsejendommen eller forretnings-
lokalerne”, Det 15. aarh. igennem bliver saaledes societeterne stedse
mere det faste og bestaaende, næsten aldrig finder en fuldstændig af-
regning og opløsning af et selskab sted, ligesom det sikkert stedse er
blevet vanskeligere at oprette nye; men andelene i de engang bestaaende
sælges eller gaa i arv, saa at man kan forfølge det samme societet
med dets skiftende indehavere gennem en længere aarrække?.,
1 Hans Vreters og Claus Borstels selskab omfatter 1495: gudere unde schulde, de nu gekoft unde
in de selschup gebracht syn ...an sulver unde copenscap, visch unde ware, de syn denne hyr in Dutsche
landt edder Norwegen, ock de staven, huszere unde hof in Norwegen mit alle stavenware unde reschup
dar sulvest synde mit norderfarerrullen unde allen schulden in Norwegen unde Dutzschen lande uthstande,
ock eyn sosteynde parth schepes in Symon Joensz schepe; fremdeles: husz unde hoff hyr bynnen Lubeke
belegen myt syner tobehoringe ... nichtes butenbescheyden. Bruns 189, nr. 53. 1497 medregnes til et
selskab et hus i Altenfåhre i Libeck: wente sodane husz uth der selscup is gebuwet; 189, anm. 1; cf.
148, anm. 1 (a. 1526). Om Hans Vreters og Claus Borstels selskab bemærker Bruns, at dette er det
første sikre eksempel paa et aabent (ansvarligt) selskab mellem to ubeslægtede parthavere, der omfatter
begges hele formue. At det virkelig er et societas ommium bonorum, synes mig dog ikke med tilstræk-
kelig sikkerhed at fremgaa af de to salgskontrakter; cf. som modsætning erklæringerne 18, nr. 20 og 182,
nr. I (a. 1372): ommia bona, que frater meus et ego habemus, pertinent nobis equaliter, proprie loquendo
half unde half, ratione reposicionis societatis, quam invicem contraximus, ogsaa 121, nr. 188 (a. 1477).
M. h. t. dette og andre selskabers karakter af aabent selskab lægger Bruns hovedvægten paa begge part-
haveres deltagelse i arbejdet (indl. 106); da dette oftere fremgaar altfor uomtvisteligt af dokumenterne,
tvinges han derved til at anerkende flere tilfælde af aabent selskab, end der ret vel lader sig forene med
Rehmes erklæring (Zts. f. Handr. 42,373) om dettes sjeldne forekomst. Men Bruns kunde her roligt
være gaaet adskilligt videre, thi det tør om disse Bergenselskaber paastaas, at de i denne henseende alle
var aabne selskaber; tractator solgte i Bergen korn, malt etc. mod fisk, socius stans i Libeck fisk mod
korn, malt etc.; cf. ovrf. 19 anm. 6. Rehme — og derfor ogsaa Bruns — overser derimod, at til det
aabne selskabs karaktermærker hører ogsaa begge parthaveres hæftelse for selskabets gæld med hele deres
formue. At nu ogsaa dette gjaldt Bergenselskaberne, synes mig ganske sikkert; til bevis herfor tjener sær-
ligt 180—82, nr. 43 og gældsforpligtelsen 179, nr. 46, ligesom det ogsaa oftere forekommer, at en ud-
trædende parthaver, der overdrager den anden eller en nyindtrædende sin del af selskabets aktiver og pas-
siver, samtidig forbeholder sig regres til ham eller til selskabet, hvis han i fremtiden skulde blive krævet
for gæld, stiftet af selskabet; saal. 156, nr. 6 (a. 1391): si eciam dictus Hildebrandus decederet aut hujus-
modi debita ipsi Arnoldo aut aliis ejusdem societatis creditoribus non persolveret, tunc ipse Arnoldus
regressum habere debet ad societatem memoratum; cf. 166, nr. 23 (a. 1459); 184, nr. 48 (a. 1437). — Det
vil ses, at ved disse betragtninger udviskes den skarpe grænse, som Rehme og Bruns søger at fastholde
mellem societeter, der kan opfattes som aabne selskaber og det almindelige wedderlegginge. Nøjere at
bestemme dettes karakter ved sammenligning med moderne fuldt udprægede societetsformer falder udenfor
dette arbejdes rammer og er i sig selv ikke meget frugtbart. Det er min anskuelse, at man i vera societas
har en primær grundform, der, eftersom den bringes i anvendelse paa det økonomiske livs yderst forskellige
omraader, naturligt omformes og udpræges efter disses behov. Men paa dette punkt behøves en langt
mere omfattende undersøgelse, hvortil Schmidts å priori bestemmelse af de hanseatiske societeter som
aabne selskaber kun vil yde liden støtte.
2 De szelsschup, szo gedachte Marcus to Bergen in Norwegen hefft, Bruns 203, nr. 65; 204 nr. 66
(a. 1521); dat he syne selschop to Bergen in Norwegen in den Belgarden belegen, 207, nr. 70 (a. 1530);
ef. 141, anm. 4 (a. 1528); 147, anm. 2 (a. 1520); 1511 24. oktbr. optager Hans Witte to andre i det sel-
schop, som han hidtil alene har haft i Bergen 133, anm. 5; buten norderfarer edder jenige schult, de
vorhen by den husen gewesen, id sy denne watterley, dat dem staven mochte tokamen 199, nr. 60 (a. 1515).
3 Eksempler: A) 1472 er Robeke Richardes ,kaufgeselle" i Bergen; Bruns 113, anm. 2. 1482 inde-
haves selskabet af ham og Klaus Reppenhagen, der 13. marts køber Robekes part; 1499 optager Klaus
Hans Hoppensted, der 1505 har betalt ham 1200 mk., som Klaus har ladet staa som rentefrit laan; 132,
anm. I; derefter arves formentlig Klaus Reppenhagens part af hans søn af samme navn, til hvem Hans
1514 sælger sin part af selskabet; 134, anm. 2. B) 1495 8. maj køber Claus Borstel Hans Vreters part af
det ovfr. anm. 1 omtalte selskab; om købet opstaar strid og 1496 køber i stedet for Hans Vreter Claus
Borstels part; 188—92, nr. 53; heller ikke dette køb fuldbyrdes, thi kort efter dør Hans Vreter og 1498
sælger hans eksekutorer (hans part af) selskabet til Bernd Tribbenitz; 191, anm. 4; 1504 indehaves sel-
skabet af Claus Borstel, Bernd Tribbenitz og Hans Westerhusen, 28. febr. testamenterer Bernd sin part
til denne sidste og Henning Wedege, 128—29, nr. 199, til hvilke ogsaa Claus 1505 sælger sin part, 128,
anm. 3; 1514 testamenterer Henning sin part til Tyle Keyser, 131—32, nr. 205, 1518 er denne og Her-
mann Wulf indehavere, 1529 sælger Hermann sin part til Tyle Keyser, 132, anm. 3. — Over kortere aar-
rækker lader flere selskaber sig let forfølge gennem Bruns opgivelser, mere tvivlsom er følgende C) 1406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
