- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
50

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.

de, der udsendes med sendeve, er øjensynligt kun dem, der er traadt
i hans tjeneste med det bestemte formaal derigennem at arbejde sig op
til selvstændig købmandsvirksomhed. Af de grunde, der ovenfor er
udviklede, blev det nu i løbet af det følgende aarhundrede stedse
vanskeligere at anvende handelsknægten som kommissionær, og princi-
palen maatte føle sig saa meget mindre opfordret dertil, som varen
derved belastedes med hans rejseudgifter, og den fast bosatte købmand
eller ligger saa meget bedre vilde kunne udføre kommissionen. For-
saavidt knægten sendtes afsted med varen, blev derfor hans virksomhed
nu som regel indskrænket til blot at aflevere denne til principalens
forretningsforbindelse paa vedkommende plads. Saaledes lukkedes efter-
haanden i praksis markederne for tjenestekommissionæren; men ogsaa
officielt synes i det mindste paa eet marked handelsknægtens virksomhed
som kommissionær i denne tid at være bleven forbudt. Det var London,
hvor Hansekøbmændene til gennemførelse af Hanserecessen af 1447
18. maj vedtog, at oldermanden til enhver, der begærede optagelse,
skulde rette ogsaa det spørgsmaal, om han var en tjenesteknægt hos
den købmand, hvis varer han havde i kommission, og om han tjente
for løn som en handelsknægt eller ej? Kun hvis han dertil kunde
svare, at han ikke var nogen tjenesteknægt, men stod paa egne ben,
fri for alle tjenesteforpligtelser, kunde han opnaa optagelse." I det
store og hele kan da sikkert tjenestekommissionæren siges at være
forsvunden i løbet af det 15. aarh.

29. Den næste gruppe dannes af de unge købmænd, der efter
endt lære- og tjenestetid er begyndt at drive egen forretning, blot endnu
ikke med fast bopæl i deres hjemby. Dem er det, der fremfor alle
har fordel af de privilegier, Hanseforbundet rundt om havde erhvervet,
og som efterhaanden kommer til at danne grundstammen i de han-
seatiske kompagnier i udlandet, særlig paa kontorpladserne. De rejser
om til de fremmede markeder og optræder dær som gæster, men
navnlig tager de for en længere eller kortere aarrække fast ophold paa
en bestemt fremmed handelsplads, bliver liggere dær. Derved, at ligger-
kommissionæren virker paa en fremmed plads og alene derved er hans
stilling forskellig fra købmandskommissionærens, thi hans forretnings-
forbindelser med kommittenterne er i ganske samme form: et til grund
liggende societet forbundet med en række af gensidige kommissions-
forretninger. Fra tjenestekommissionæren adskiller han sig derimod
ved, at han, for at tale med de londonske købmænd, staar paa egne
ben og er fri for enhver tjenesteforpligtelse, at han i hele sin forret-
ningsførelse er ganske uafhængig, kan foretage sine forretningsrejser,
hvorhen og som han vil, kan modtage kommissioner, fra hvem han vil.

Imidlertid skal hermed kun være angivet det synspunkt, hvorfra
liggerkommissionærens stilling principielt maa ses; dermed skal blot

2 lem won ienich man des revhten degerende is så schal de olderman int erste den man fragen,
ofte he ein Naorger haren sy in evner hensestad ... . item ofte he gemedet knecht sv des mannes,
des uelken he de guder hanteret, and ofte he vmme lan denet also evn gemedet knecht ofte nicht?
item is dat Jen sake, dat sødane man, de des åupmans recht degerende is ..... tnen) gemedet knecht
en is, sundet fig vp sinen voten steit, leddich van allen loften, sa mach me em dat recht vorlenen.
Lappendherg 107 ef. HR ML AA, nr. 2XN ME 4. TØ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free