Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
foretagsomme mænd samlede sig derom. Derfor var det vel, at det
stolte navn: merchant adventurers, som man tidligere finder brugt som
fællesnavn for alle engelske købmænd, der drev aktivhandel, hvad enten
det var til Preussen, til Skandinavien eller til Nederlandene, i løbet af
den følgende tid fortrinsvis bliver deres navn, der er de førende i
denne kamp’. Selve denne kamp og den endelige sejr gav den engelske
handel en styrke, som den hanseatiske aldrig naaede. Hanseaterne
havde forholdsvis let opbygget deres handelsvælde: de var gaaet til
hidtil uopsøgte egne, af hvis rige naturprodukter de havde kunnet tage
saa frit, de vilde, og hvortil de havde kunnet bringe varer, der ikke
tilbødes billigere eller bedre af andre. Men derfor varede deres handels-
vælde heller ikke længere, end til andre fandt deres veje og skabte
dem konkurrence. Englænderne derimod maatte grundlægge deres
handelsmagt ved at besejre Nordeuropas mest fremskredne industri;
derfor havde de ogsaa, da denne sejr var vunden, i deres tekstil-
industris frembringelser en vare, der aabnedg den ganske verden for
deres handel.
38. Kampens ydre forløb er i korthed følgende. Omend Eng-
lænderne allerede i slutn. af det 13. aarh. havde opnaaet privilegier i
Antwerpen, var dog utvivlsomt i dette og det følgende aarhundrede
Brugge den plads i Nederlandene, hvortil de fortrinsvis søgte, fordi
Brigge i denne tid var det store verdensmarked. Men fra beg. af det
15. aarh. ser man, at de engelske købmænd begynder i større tal at
søge til Antwerpen; 1407 havde de erhvervet sig et eget hus dær,
1430 søgte de engelske købmænd, der endnu foretrak Brigge, at
dæmme op for denne bevægelse, men den fortsattes, og særlig i aarene
1442—44 synes Antwerpen afgjort at være bleven Englændernes hoved-
plads; Antwerpen selv søgte ved de udvidede privilegier af 1446 6. aug.
at holde dem fast. Aarsagen til denne forskydning var, at salget af
engelsk klæde var kommet til at spille en større rolle for de engelske
købmænd; medens dette var absolut forbudt i Flandern, havde det indtil
1434 været tilladt i Brabant, og ogsaa privilegierne af 1446 tillod dets
salg i Antwerpen. Det havde imidlertid snart vist sig, at det engelske
klæde med lethed kunde optage en konkurrence med det nederlandske;
en derved fremkaldt stærk beskyttelsesbevægelse havde i 1434 faaet
gennemført et forbud, der gjaldt hele Burgund, og dette forbud for-
nyedes i 1447 trods de nys erhvervede privilegier”,
Men den engelske regering havde i sin haand et mægtigt vaaben:
den engelske uldeksport; endnu paa denne tid var den engelske uld
Europas bedste, den nederlandske tekstilindustri hvilede helt paa til-
førslen deraf, arbejdede saa godt som udelukkende med dette raastof;
et nederlandsk forbud mod engelsk klæde kunde derfor altid fra engelsk
side virkningsfuldt besvares med en almindelig handelsafbrydelse. Alle-
rede 1452 15. apr. tillades da paany salget af engelsk klæde i Ant-
werpen, efter en sidste kamp 1464—66 gjorde Brabant ikke mere noget
! Schanz I, 332.
2 Schanz I, 9—10, 441 —43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
