76 Il. kap. I Den engelske kommissionshandels historie. af alle andre varer udgjorde 16,19 ?%/o0!. Vender man sig herfra til en betragtning af den eksportstatistik, der er bevaret for aaret Michaelis 1564—1565, finder man, at uld, tin og huder har holdt sig stationære, idet eksporten af uld og uldskind udgør 8,46 %/o, af bly, raat og be- arbejdet tin samt jern 4,76 ?/o, af huder, læder etc. 1,42 %o af den samlede eksport; klædeeksporten derimod er steget til 81,61 ?/0, eks- porten af alle andre varer gaaet ned til 3,75 ?/o; og det er yderligere betegnende for den engelske handels standpunkt umiddelbart før den store kompagnidannelses tid, at reeksporten af fremmede varer kun ud- gjorde omtrent 1 "/o af den samlede eksport?, Da i slutn. af det 16. og beg. af det 17. aarh. eksporten af uld saa godt som ophører, har England, som det senere skal nøjere paavises, ved siden af sit klæde i virkeligheden kun to eksportvarer: tin og kaninskind, og begge spiller en ret underordnet rolle; det er med sit klæde alene, at den engelske handel erobrer verdensmarkederne. Tekstilindustriens betydning for den engelske aktivhandel var da først og fremmest den at fremkalde en varespecialisering i største stil, den engelske aktivhandel kom mere og mere, tilsidst udelukkende til at hvile paa salget af det engelske klæde; de engelske købmænd var alle, hvilke udenlandske markeder de end handlede til, hvilke varer de end dær tog i bytte og importerede til England, klædehandlere, for hvem opkøbet af engelsk klæde i England og afsætningen deraf paa de frem- mede markeder var den vigtigste side af deres handelsvirksomhed. Denne varespecialisering fremtræder end mere absolut, naar man be- tænker, at i 1564—65 var produktionen af the new drapery endnu ikke begyndt, endnu var det saa godt som udelukkende de ufærdige, ufar- vede engelske tøjer, der eksporteredes. Saalænge nu de fremmede markeders aftagningsevne var stedse stigende, saalænge nye markeder kunde opsøges, saalænge konkurrence ikke blot var umulig, men den, der endnu var, stedse trængtes tilbage, saalænge vilde den engelske købmand føle sig tilskyndet til at anvende sin kapitalforøgelse til forøget opkøb af klæde; og blandt de engelske købmænd indbyrdes vilde den kapitalstærkere søge at tilrive sig en uforholdsmæssig stor andel af pro- duktionen og at trænge de kapitalsvagere ud ved underbud. Derfor forlægges i al engelsk handel tyngdepunktet fra det fremmede marked til England selv; det er ikke mere vareombytningen paa det fremmede marked, der mest beslaglægger købmandens opmærksomhed; den gaar let og sikkert for sig og kan overlades til andre; det er om opkøbet i England selv, at kampen staar, og her har den, der har den største kapital, mest udsigt til sejr. 45. Men klædeeksportens stigen og hjemmeindustriens gennembrud har endnu en betydningsfuld virkning for den engelske aktivhandel; den ! Beregnet efter Schanz ll, 31—-33. Alle de forbehold, Schanz tager med hensyn til sine angivel- ser, maa naturligvis gentages ved en paa grundlag af dem udført beregning, og særlig med hensyn til posten: alle andre varer, der hviler paa en omstændelig og omtrentlig vurdering cf. Schanz II, 34, anm. 2. Z Ehrenberg Hamburg 8. Ved sammenligningen maa det bemærkes, at statistiken for Michaelis 1564—65 giver de værdier, hvortil varerne klareredes, medens Schanz' beregninger søger at angive deres virkelige værdi. Formentlig spiller dog denne forskel kun ringe rolle ved en procentvis beregning og sam- menstilling.