80 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie. og opnaaede kompagniets tilladelse dertil, faa ret til for resten af tjene- stetiden, det vilde altsaa regelmæssigt sige i det sidste aar deraf, aarligt at afskibe 100 stk. tøjer for egen regning?. At der paa dette punkt er tale om en indskrænkning af et ældre friere forhold? ses ikke blot af, at kompagniet paa overgangen fra det 16. aarh. til det 17. aarh. er meget optaget af at lovgive netop herom, men end mere deraf, at der dog indrømmes lærlingen ret til at anbringe sin kapital i principalens forretning, saaledes at denne kan drive handel dermed til fordel for ham, og af, at kompagniet ikke mener at kunne tiltage sig ret til at forbyde lærlingens egenhandel til egne, hvor det ikke er privilegeret; enhver lærling kan for egen regning handle ,i stapelen", til Spanien eller andre egne, dog skal han dertil have sin principals tilladelse”. Men ogsaa retten til at udføre forretninger for andre end principalen, der dog formodentlig i ældre tid idetmindste i praksis indrømmedes handelsknægten, nægtede man nu indenfor merchant adventurers bestemt lærlingen, maaske dog først ved den store ordre om alle disse forhold af 1608 19. maj; den bestemte, at en lærling kun maatte udføre for- retninger for sin principal og dennes societetsforbindelser, medmindre principalen havde givet ham skriftlig tilladelse til ogsaa at tjene andre; i tilladelsen skulde disse andre udtrykkelig være nævnt ved navn, og tilladelsen skulde først indføres i kompagniets bøger. 48. Alle disse indskrænkninger skulde jo imidlertid bortfalde, naar lærlingen efter endt tjenestetid blev en fuldtberettiget selvstændig købmand. Men hertil krævedes en ny og endelig medlemsoptagelse, der kun kunde finde sted, efterat lærlingen havde præsteret bevidnet certifikat fra sin principal om, at han havde tjent ham tilfredsstillende; optagelsen skulde da regelmæssigt finde sted inden et aar efter tjeneste- tidens udløb paa en almindelig forsamling af kompagniet i den by paa kontinentet, hvor dettes hovedstyrelse havde sit sæde, ” Forskellen mellem den foreløbige optagelse ,within termesf og denne udtrykker ordrerne selv saaledes, at lærlingen ved den sidste ,shall be fully free and may trade for himself" 7, Fra nu af indtog han da formelt ganske samme frie og selvstændige stilling som i ældre tid den egentlige ligger. Men særlig den store ordre af 1608 19. maj afgiver vidnesbyrd om, at hans stilling i praksis ofte formede sig anderledes. Heri nævnes nemlig en særlig gruppe af stedfortrædere, der betegnes ,covenant servants"; deres stilling er ikke ganske bestemt defineret, men lader sig dog be- stemme af dens og andre lignende ordrers omtale deraf. En covenant servant ses da at være et fuldtberettiget medlem af kompagniet, der ved en særlig kontrakt (covenant) har forpligtet sig til for et vist be- stemt tidsrum at udføre forretninger for een bestemt principal; denne 1 Lingelbach 49 cf. 68. 2 Den gradvise indskrænkning af lærlingens ret til egenhandel kan iagttages i Newcastlegildets ordrer af 1515, 1554 og 1574. Boyle-Dendy 6--8. å I kodifikationen findes optaget mindst tre ordrer herom, af hvilke den sidste og største er givet i Middelburg 1608 19. maj. Lingelbach 40—41, 49, 101—105. s Lingelbach 103—4, cf. 49, 101. 5 Lingelbach 104. 6 Lingelbach 49 f. 7 Lingelbach 43.