Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie
hurtigt være trængt igennem ikke blot for covenant servants, men ofte ogsaa
for lærlinge, der benyttedes som faktorer; meget virkede vel hertil, at
den engelske handel indtil nu havde været koncentreret i Antwerpen,
hvortil provisionen formentlig var overført fra Brigge, men mest den
omstændighed, at den var en under de givne forhold fortrinlig lønnings-
maade, paa engang uden risiko og ansporende for faktoren.
50. Saaledes kan man da forfølge, hvorledes koncentrationen vir-
ker omskabende paa den engelske handels former; det er ogsaa den,
der omskaber handelens ydre organisationer, kompagnierne. Vistnok
kan man bestemtere end hidtil antaget paavise dette indenfor merchant
adventurers. Med rette har de, der tidligere har behandlet dette
kompagnis historie, fremhævet, at loven af 1497 deri betegner et
vendepunkt, men selve betydningen af denne lov er næppe bleven helt
forstaaet ".
Den er fremkaldt ved en petition til underhuset fra merchant adventurers,
bosatte i forskellige engelske byer udenfor London. I den fremstilles det, at lige-
som disse købmænd har ret til frit at rejse med deres varer til Spanien, Portugal,
Bretagne, Frankrig, Danzig etc. og til dær frit at sælge og købe, uden at der af
andre Englændere forlanges nogen afgift af dem, saaledes har de ogsaa indtil den
sidste tid frit kunnet rejse til Flandern, Holland, Seeland og Brabant og dær kun-
net købe og sælge, som de vilde. Men i den sidste tid har the mercers og andre
merchant adventurers, der er bosatte borgere i London, til deres egen fordel, men
imod enhver Englænders frihed og imod loven dannet en egen sammenslutning
og indbyrdes truffet aftale om, at ingen Englænder, der kommer til de markeder,
dær maa købe og sælge, før han har betalt en afgift til deres organisation; betaler
han den ikke, beslaglægges hans varer. Denne afgift opkrævedes først under paa-
skud af et broderskab, S. Thomas af Canterburys, og var oprindelig kun 1 nobel,
derfor fandt man sig deri i nogle faa aar; men senere blev den sat op til 100 s.
flamsk, og nu forlanger disse Londonerkøbmænd af enhver engelsk købmand første
gang, han kommer dertil, £ 20 i afgift, inden de vil tillade ham at sælge sine egne
varer dær og gøre indkøb. Følgen er, at alle købmænd, der ikke tilhører denne
londonske organisation, trækker sig tilbage fra de markeder, saa at det engelske
klæde ikke mere finder afsætning i mange egne, hvor det før solgtes, men maa
føres til London, hvor det saa sælges til priser langt under dets virkelige værdi,
medens de andre engelske byer gaar til grunde.
Denne petition skildrer sikkert begivenhederne kronologisk rigtigt, men, som
det fremgaar af dens sidste sætning, uden tilstrækkelig forstaaelse af deres indre
sammenhæng, og, som naturligt er, ikke helt loyalt. Med rette tager den til ud-
gangspunkt, at der var sket store forandringer indenfor det gamle fælles engelske
kompagni i Nederlandene, og at disse forandringer skyldtes Londonerne. Eksport-
handelens stedse stærkere koncentration i London maatte medføre, at londonske
købmænd og liggere kom til at udgøre majoriteten indenfor kompagniet i Neder-
landene; de fik efterhaanden derved kompagniets styrelse i deres magt og søgte nu
at give det en fastere organisation, der paa engang bedre svarede til den londonske
handels særlige behov, og som kunde sætte det i stand til at optræde med større
myndighed saavel overfor de nederlandske øvrigheder som overfor dets egne med-
lemmer. The mercers, det londonske silkekræmmerlav, synes at have været de
ledende for denne bevægelse og til opnaaelse af deres formaal først at have be-
nyttet deres særegne St. Thomas broderskab, hvortil der formentlig var knyttet en
slags søforsikring?; maaske fik de først alle londonske købmænd i Nederlandene
til at bidrage hertil og senere gennemført i selve kompagniet, at alle, der kom dertil
ther, bound to serve for wages, beinge no trader himself, 2. a brother, hound to serve for wages, beinge
a trader og 3. a brother bound to serve without wages and bee none occupyer. Lingelbach 181.
! Stat. of the Realm. 12 Henry 7, c. 6.
2? Schanz I, 341 anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
